Vær nysgerrig på vrede følelser Årsagen bag en vredesytring kan spænde fra forbigående frustration til en mere generel manglende tolerance overfor krav. Den første er måske ovre i samme sekund som den er ude og kan med fordel mødes med et bekræftende smil. Vi møder dog også fra tid til anden elever, der - stillet overfor krav - bliver rigtigt frustrerede. Selvom et bekræftende smil også her er en god første respons, har disse brug for lidt mere hjælp. Irettesættelser hjælper allerhøjest momentalt -og kan få det, der i virkeligheden er problemet, til at eskalere.
Bevar fatningen - og vent ’I høj arousal’, ’ude af sig selv’, ’uden for pædagogisk rækkevidde’. Besværligt barn har mange navne. Uanset hvad vi kalder det, ved vi at eleverne, fra tid til anden har brug for hjælp til at regulere deres følelser. De samme elever kan have brug for hjælp til at reagere på andres følelsesudtryk. Vrede og andre svært håndterbare følelser er legitime og uundgåelige i klasserummet, hvor mange følelser, ønsker og forventninger er repræsenteret samtidig. Når vi ikke alene vil legitimere de svære følelser - men også bidrage til øget selvregulering af reaktionerne - er mit første bud: Vent!
Jo, vrede er OK - også i skolen Vrede og frustration skaber besværlige situationer i skolen: Vi kan ind imellem ønske vreden ad hekkenfeldt til, men indtil børn og unge lærer at regulere deres følelser og berolige sig selv, er det afgørende for deres selvfølelse og identitetsdannelse at blive mødt anerkendende på deres følelser - alle deres følelser
”Du kan fandeme selv skrive den lorteopgave” Vrede og andre negative følelser er legitime og uundgåelige i relationer, hvor mange holdninger, ønsker og kulturer er repræsenteret. At møde elever, der vender deres frustration ud i klassen eller skolegården, er et vilkår for lærere og pædagoger. Heldigvis! De erfaringer, vores børn og unge får når deres adfærd medfører reaktioner - måske konflikter - er afgørende for udviklingen af deres kompetencer. Kompetencer de skal bruge for at kunne definere og markere egne grænser - og respektere andres.
