BLOG

BLOG

Empty article - Subtitle

Vær nysgerrig på vrede følelser

Årsagen bag en vredesytring kan spænde fra forbigående frustration til en mere generel manglende tolerance overfor krav. Den første er måske ovre i samme sekund som den er ude og kan med fordel mødes med et bekræftende smil. Vi møder dog også fra tid til anden elever, der - stillet overfor krav - bliver rigtigt frustrerede. Selvom et bekræftende smil også her er en god første respons, har disse brug for lidt mere hjælp. Irettesættelser hjælper allerhøjest momentalt -og kan få det, der i virkeligheden er problemet, til at eskalere.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

’Det er fandeme en lorteopgave!’

- ja, måske er det bare en lorteopgave?

- måske er det noget lort at sidde her og skrive på en solskinsdag?

- måske er han - af en eller anden grund - ikke i stand til at løse opgaven?

Læs "Du kan fandeme selv skrive den lorteopgave" her

Vil vi blive klogere på hvordan vores krav overstiger elevens nu-og-her-formåen, kan vi forholde os nysgerrigt spørgende. Følgende tilgange kan være hjælpsomme:

- eksternalisering af problemet for at skabe et fælles tredje

- hjælp til at skabe nye perspektiver og forståelser

- tilbud om rolig tilstedeværende støtte

Eksternaliser - skab sprog om følelser og adfærd

Gør problemet bag problemet til et fælles tredje

Når vi gør os nysgerrige på problemet bag problemet, er vi optaget af, hvordan vi kan adskille eleven fra problemet. Vi er interesserede i, hvilken mening/oplevelse/intention, der fik eleven til at handle frustreret.  At sidestille intentioner med handlinger er ofte mere destruktivt end hjælpsomt. Er vredesudbruddet problemet, så tal om problemet - ikke om eleven. Er problemet bag udbruddet problemet, så eksternaliser det. Med en eksternalisering af problemet, gøres det til at fælles tredje. Kommer frustrationen til ham, når noget er svært  - ikke forklaret godt nok - eller når der bliver (for) stille i klassen…?

Refraiming - et neurologisk perspektiv

Tanker styrer følelser

Adfærd og handlinger hænger sammen med fortolkning og opfattelse af en situation. Vi kan tilbyde eleven af hjælpe ham med at nyt perspektiv på det, der udløser hans vrede eller frustration. Refraiming er er begreb, især Annette Prehn har været med til at omsætte til hverdagspraksis i sine udgivelser om ’hjernesmarte metoder’

Læs om legitimering af svære følelser her

Tilbyd dit eget - rolige - nervesystem

Problemløsning i fredstid

De fleste af os kender til, hvordan frustration og vrede hos elever kan smitte, - hvordan magtesløshed hos eleven kan få os til at øge forsøget på at få magt over situationen - og dermed ham. Det er uvirksomt. Det øger hans magtesløshed og presser hans - måske i forvejen kampberedte - nervesystem yderligere. Og uvirksomt, fordi vi på den måde tillader vores nervesystem at spejle hans. Hvis vi kan finde det perspektiv frem: - at han prøver at få magt over situationen - og ikke læreren - kan vi være roligt tilstede.

Powered by Labrador CMS