Blog

Respekt!

At blive mødt med respekt er ikke noget, man skal gøre sig fortjent til. Det er en menneskeret.

Publiceret Senest opdateret

Efter mængden af kommentarer at dømme har formand for Danske Skoleelever (DSE) Laura Drachmann Poulsen trådt på en øm tå med sit debatindlæg om respekt på Folkeskolen.dk d. 24. november. Også på bladets Facebooksite har det givet anledning til lang debat. 

Lauras pointe ligger i overskríften: ’Kære lærer, udvis respekt - så gør vi det samme over for dig’. 

Hun mener, at uroen i klasserne bunder i, at lærere ikke som udgangspunkt møder eleverne med respekt, og det er forståeligt nok faldet mange lærere for brystet, fordi de finder påstanden forsimplet. 

Alligevel fortjener Laura tak for at rejse denne debat.

Niels Chr. Sauer

"Niels Chr. Sauer har gennem en årrække sat sine fodaftryk i skoledebatten. Med stærkt engagement, praktisk indsigt og en skarp pen har Sauer gang på gang taget luften ud af modeluner, slagsordspædagogik og unødige tiltag, der truer læreren som professionel og skolen som institutionen i midten af samfundet." Stefan Hermann, rektor, professionshøjskolen Metropol Niels Chr. Sauer er skoledebattør og tidligere lærer.

Lauras iagttagelse er jo desværre ikke grebet ud af den tomme luft. At tonen i den stressede reformfolkeskole er blevet mere rå på det sidste, kan der ikke være nogen tvivl om. Skældsordene fyger om ørerne på såvel børn som voksne ude i klasserne som aldrig før, og der bliver ikke lagt fingre imellem. 

Forekomsten af voldelige episoder stiger og stiger, navnligt i indskolingen, og det ville være underligt, hvis denne udvikling ikke påvirkede lærerne, som i afmagt og desperation kan komme til at sige og gøre ting, de ikke burde. Lærernes tid til seriøst relationsarbejde med utilpassede elever, som ikke magter den nye præstationskultur og de lange skoledage, er væk, og langsomt, men sikkert, drænes lærernes arbejdsglæde og deraf følgende mentale overskud. 

Resultatet er en forråelse, som sætter sig igennem i omgangstonen og underminerer den gensidige respekt.

Som formand for DSE ser Laura helst, at relationen mellem lærer og elev som udgangspunkt er jævnbyrdig. Det kan den aldrig blive. I modsætning til eleven er læreren i skolen ikke en privatperson. I kraft af Grundlovens §76 repræsenterer læreren en udøvende myndighed, der har ansat ham til at udføre en bestemt arbejdsopgave, defineret ved folkeskolens formålsparagraf. 

Såvel lærere som elever må acceptere, at ikke alt, hvad de måtte have lyst til at foretage sig i skolen, er relevant. Læreren er forpligtet til at bestræbe sig på at holde skolens projekt på skinnerne, og det kan ikke undgå ind i mellem at resultere i konflikter og magtkampe, som skolen fra lovgivernes side desværre slet ikke er gearet til takle. Og så går naturen let over optugtelsen, også for læreren. 

Fuldt forståeligt, men ikke desto mindre fatalt. Hvor udbredt problemet er, er svært at sige. En netop offentliggjort undersøgelse fra ICCS (International Civic and Citizenship Education Study) viser, at danske skoleelever synes bedre om deres lærere end elever i de 23 andre lande, der deltager i undersøgelsen. 

Så helt galt er det heldigvis næppe.

Respekt for andre mennesker er ikke noget, vi er født med. Respekt er noget, børn skal oplæres i, og her skal den voksne, især læreren, tjene som eksempel til efterfølgelse. Det kaldes opdragelse. Derfor har Laura ubetinget ret i, at læreren skal møde eleven med respekt. Altid, vel at mærke. Uanset hvor respektløst, eleven tér sig. 

Læreren må aldrig lade sig rive med, men skal til enhver tid holde hovedet koldt og aldrig ydmyge eleven. Behandler læreren den respektløse elev respektløst, gør han sig principielt skyldig i den samme forseelse som den, han skælder eleven ud for. Så har han misbrugt sin magt og hældt benzin på det bål, han ville slukke. Derfor bør en frustreret lærer fx aldrig bande i klassen.

Det indebærer ikke, at en lærer ikke må irettesætte eller skælde ud, men det skal ske i henhold til de fastsatte regler. Der er ikke noget respektfuldt ved at ignorere et barns provokationer og behandle det med sød pseudoforståelse. Det kan faktisk opleves som nedladende og respektløst af barnet, som så risikerer at ryge videre ud ad tangenten – til skade for sig selv og alle de sagesløse klassekammerater, der ufrivilligt hvirvles ind i det opståede kaos. 

Læreren skal til enhver tid repræsentere retssamfundet og må, som det ordentlige menneske han er, bevare værdigheden og agere adækvat. Derfor skal alle skoler have ordensregler, der håndhæves af alle voksne på matriklen.

Det er en alvorlig, men meget udbredt misforståelse, at respekt er noget, man skal gøre sig fortjent til. 

Denne etos hører ikke hjemme i et civiliseret samfund, men i en rockerklub, hvor man begynder som hang around, klatrer op til at være prospect og til sidst bliver fuldgyldigt medlem, når man har bestået de afgørende manddomsprøver. 

Respekt er en umistelig menneskeret. Det følger af FN’s menneskerettighedserklæring.

Børn er imidlertid principielt ansvarsfrie. De kan ikke dømmes ved en domstol, og deres kvajekvote er som udgangspunkt uendelig. Børn skal altid have en chance til. 

Derfor har Laura også ret i, at læreren skal gå forrest i bestræbelsen på at skabe et respektfuldt miljø i rummet. Men hun har desværre ikke ret i, at eleverne altid vil tage det gode eksempel til sig og møde læreren med respekt, og det ved hun formentlig godt selv. 

Det må man som lærer leve og arbejde med, og vil man ikke det, skal man nok finde et andet job. Men denne udfordring må ikke antage et omfang, hvor det tager pippet fra hele lærerstanden. 

Så lad os droppe forstillelsen og tale seriøst om dette problem, som fylder alt for meget i folkeskolen i dag.