Niels Chr. Sauer
Blog
Kære Gordon og Morten
Medlemmerne har hørt rigeligt om alle de fromme hensigter, der besjæler mødet mellem KL og DLF. Fortæl dem nu, hvilken strid I vil tage.
Kære Gordon og Morten, jeg har læst jeres valgtaler til hovedstyrelsen. Det har givet mig et problem og nogle anfægtelser, som formentlig deles af mange medlemmer.
Problemet er kort fortalt, at jeg har svært ved at høre forskel på jer. Jo, rent stilmæssigt er der nuancer, men ingen af jer peger på nogen form substanstiel uenighed mellem jer. Skulle jeg vælge hvem jeg ville stemme på alene ud fra det, I her lægger frem, kunne jeg for den sags skyld slå plat eller krone om sagen. Det burde være spændende at læse, hvor I vil hen med lærernes fagforening, men det er, undskyld mig, så pænt og forudsigeligt alt sammen, at man knap orker at læse det til ende.
Sådan behøvede det ikke at være, for nok er I enige på lange stræk, men der er vel også uenigheder imellem jer, og nogle af dem er måske langtrækkende og af stor betydning for lærerne i dette land. I stedet for at være bange for at vise kanterne frem burde I ved denne lejlighed sætte projektøren på dem og lade jeres argumenter og modargumenter trykprøve i fuld offentlighed. Det ville give de kongredelegerede et bedre afsæt for at stemme, bidrage væsentligt til underholdningsværdien og fremme den medlemsinddragelse, som I begge to ønsker at fremme.
Mine anfægtelser handler imidlertid om meget mere end underholdningsværdi. I taler begge meget om det værdifulde samarbejde til alle sider, ikke mindst arbejdsgiverens, og I understreger jeres gode relationer til de eksterne aktører. Det er forståeligt i betragtning af, at samarbejdet især på centralt plan har været nærmest ikkeeksisterende siden 2013. Men det er også foruroligende.
Det er, som om I er ved at glemme, at fagbevægelsen er født i kamp. Den danske model bygger på erkendelsen af, at arbejdsgivere og arbejdstagere har modsatrettede interesser, ikke i alle, men i visse henseender, hvor parterne aldrig kan trække på samme hammel. Vi har her til lands skabt en praksis, der gør det muligt at udkæmpe denne fundamentale konflikt på civiliseret vis - ikke en praksis, der tryller den væk fra jordens overflade.
Så jeg spørger jer: Hvor er den blevet af, den vanskelige front i folkeskolen, hvor vi vil tage en strid om det, der splitter i tiden og truer selv lærerarbejdets brusende sang, som vi synger ved festlige lejligheder?
I har lavet en aftale, som bygger på et nyt samarbejde, men enhver kan se, at noget ligeværdigt samarbejde kan der aldrig blive tale om. Det er åbenlyst, at det masser af steder vil kræve kamp fra hus til hus om lærernes arbejdsvilkår. Og det siger sig selv, at et DLF, der på forhånd har signaleret, at nu skal alt hvile i det gode samarbejdes ånd, er dømt til at blive kørt over.
Medlemmerne har hørt rigeligt om alle de fromme hensigter, der besjæler mødet mellem KL og DLF. Fortæl dem nu, hvilken strid I vil tage.
Venlig hilsen og god valgkamp,
Niels.
