Niels Chr. Sauer
Blog
Please send ikke flere penge
Folkeskolen holder simpelthen ikke til en mærskmilliard mere til cementering af den fejlslagne skolereform. Giv i stedet pengene til børnenes ødelagte fritid, og tving Moderniseringsstyrelsen til at løsne kvælertaget på lærerne, så de kan komme til at lave den gode skole, de brænder for. For de penge, der er til rådighed, hverken mere eller mindre.
Op til folketingsvalget taler flere partier om, der skal flere penge til folkeskolen. Enhedslisten tager teten med et forslag om 2,2 mia. kr., SF og de radikale taler begge om en milliard, Alternativet har ikke sat noget tal på, og Socialdemokratiet har talt åbent om at tage 370 mill fra privatskolerne og give dem til folkeskolen, men har pludselig fået kolde fødder, fordi det er gået op dem, at ingen vil røre friskolerne på landet.
Hvad de borgerlige partier angår, er alt ved det gamle. Ingen af dem vil til lommerne, skolen skal bare lære at bruge pengene bedre. Indenfor rammerne af den gældende folkeskolelov, forstås. Jovist, de snakker lidt uforpligtende om alt papirnusseriet, og de kan da sikkert også fjerne nogle støttefunktioner og sådan noget. Men skolereformen skal der ikke pilles ved.
Ingen af siderne synes at have fattet folkeskolens reelle situation.
Hold nu fast: Udgiften pr elev har nu stået stille i ti år - med en variation plus/minus 50 % fra kommune til kommune. I samme tidsrum er undervisningen blevet forøget fra 8.300 timer (børnehaveklassen inkl.) til 11.000 pr. elev i hele skoleforløbet; 10.200 timer hvis den sidste lovændring realiseres maksimalt. OECD gennemsnittet ligger på 7.500. Prisen pr. undervisningstime pr. elev i almenklasserne ligger i dag omkring 62 kr. imod 80 før skolereformen i 2013. De tilsvarende tal i de øvrige nordiske lande ligger mellem 85 og 105 kr. Undervisningen varetages i dag af 47.000 undervisere imod 56.000 for ti år siden, og 16 pct. af dem er ikke læreruddannede, hvilket bringer antallet af folkeskolelærere i dag ned under 40.000. Klassekvotienten er nu den højeste siden 80’erne. Takket været den såkaldte ’klasseoptimering’ (tak til Orwell) befinder omkring en tredjedel af folkeskolens elever sig i dag i klasser med over 25 elever, hvilket var en decideret sjældenhed for 40 år siden. Der sidder danskernes børn så. I skolebygninger, der i det store og hele ser ud, som da far var skoledreng, nu bare nedslidte; som sild i en tønde i uventilerede, co2-forgiftede klasselokaler,mens titusinder af dem holder sig i timevis, fordi lokummerne er en svinesti, og gaber kæberne af led hver eftermiddag i selskab med uforberedte, nedkørte lærere, der for mindst halvdelens vedkommende leder efter udgangen.
Sådan ser en vaskeægte discountskole ud. Hvis den danske folkeskole skulle levere undervisning i samme prisniveau pr. elevtime som den øvrige skandinaviske ditto, mangler der mindst 16 milliarder kroner – om året. Men selv om dette efterslæb blev fjernet – hvilket naturligvis er aldeles utænkeligt - ville det ikke løse vores problemer. Det handler nemlig om meget mere end penge. Det handler om skolesyn. Nej, faktisk værre endnu: Om samfundssyn.
Det, hele den offentlige sektor skriger på, er et opgør med New Public Management, der efter 30 års forsøg på at få de offentlige institutioner til at køre som velsmurte forretninger har spillet endegyldigt fallit over hele linjen. Det konkluderer ophavsmanden til selve termen ’New Public Management’, en af Thatchers hofideologer, professor Christopher Hood, og hans medforfatter, post doc. Ruth Dixon, i deres opsigtsvækkende bog ’A Government that Works Better and Costs Less?’ (Oxford 2015): NPM har ikke givet borgerne mere for mindre, men mindre for mere, siger de. Aldrig den offentlige sektor – ingen nævnt, ingen glemt - været dyrere, og aldrig har borgernes utilfredshed med den været større.
Hermed tre forslag til grundlæggende ændringer i folkeskolen, der kan løfte den op af den sump, den er havnet i, uden at det koster en krone ekstra:
1. Sæt undervisningsmængden ned til almindeligt OECD gennemsnit. Så ville vi se læringsparate, velmotiverede elever og glade, velforberedte lærere, der sprudlede og turde stille høje krav til eleverne i en kort, men intens skoledag, hvor eleverne får fri, inden de er kørt trætte. De vil dermed blive frisat til at forfølge deres egne interesser og særlige talenter i fritiden, hvor pædagogerne kunne komme til at udfolde deres faglighed - i stedet for at agere andenrangslærere i en skole, som de for størstedelens vedkommende i bund og grund ikke ønsker at arbejde i.
2. Fjern alle de uigennemtænkte lappeløsninger, som djøfferne har påtvunget folkeskolen i forsøget på at presse den ned i et regneark for dermed at få styr på situationen: Elevplaner, nationale test, målstyring, uddannelsesparathedsvurderinger, læringsplatforme osv. Tids- og opmærksomhedskrævende opgaver i massevis, der fjerner fokus fra skolens egentlige formål, beskrevet i folkeskolelovens paragraf 1. Det vil samtidig have den bivirkning, at det vil genskabe det attraktive lærerarbejde og dermed få flere af de dygtige unge, vi i den grad savner på læreruddannelserne, til at vælge lærerlivet.
3. Gør op med de alt for korte tidshorisonter på alle planer. Skolen for livet er et ekstremt langsigtet projekt. Skrot det grasserende, fordummende fokus på kortsynede afkast i form af rangordnende testscorer på baggrund af evaluerbare forløb, der glemmes som sne, der faldt i fjor. Skolen er ikke blot en læreanstalt for børn, hvor de lærer at læse, skrive og regne. Skolen er det sted, hvor man udvikler sig fra umodent, selvoptaget, ansvarsfrit barn til selvberoende, ansvarsbevidst medborger. I skolen skal man arbejde med livet i alle dets aspekter. Det er her, man tilegner sig de karakteregenskaber, der gør en til et ordentligt menneske - i parforholdet, som forælder, som kollega ansat på en arbejdsplads, som leder, som borger, kort sagt i fællesskabet.
Derfor, kære politikere, please: Send ikke flere penge! Medmindre I har tænkt jer at bruge dem på indlysende nødvendige formål såsom fx toiletter, ventilation og kantiner, forstås. Folkeskolen holder simpelthen ikke til en mærskmilliard mere til cementering af skolereformen - med stærkere topledelse, flere mellemledere, mere konsulentbistand, flere læringsagenter, flere kurser og projekter i lærernes forberedelsestid og jeg skal komme efter dig. Giv i stedet pengene til børnens ødelagte fritid. Og tving så Moderniseringsstyrelsen til at slippe kvælertaget på skolefolket, så lærerne kan komme til at lave den gode skole, de brænder for. For de penge, der er til rådighed, hverken mere eller mindre.
