Læs mere fra bloggen: Niels Chr. Sauer
Blog
Hvorfor finder vi os i New Public Management?
Vi har noget nær verdens stærkeste økonomi, men npm-monstret helmer ikke, før velfærdssamfundet ligger i ruiner. Hvorfor finder vi os i det?
Offentliggjort
Sidst opdateret
Vi hører det dagligt: Økonomien i det offentlige hænger i
laser. Der er ikke en eneste sektor, som ikke mangler penge til opretholdelse
af et serviceniveau, vi kan være bekendt. Skandalen omkring de svigtede kræftpatienter
er måske det mest spektakulære eksempel, men det er hele vejen rundt. Myndighederne
er ikke længere i stand til blot at overholde de lovmæssige forpligtelser
overfor borgerne, fordi pengene ikke rækker. Og politikerne river sig i håret:
Frederikshavns socialdemokratiske borgmester Birgit Hansen udtaler
til Folkeskolen: ”Vi skærer ikke længere ind til benet, vi skærer i marven nu”.
Kerneydelserne forfalder, rådvildheden breder sig, og desperationen lurer lige
om hjørnet.
Det utrolige ved situationen er, at alle ved, hvad der er galt, men ingen magter at gøre noget ved det: New Public Management. Som kom til Schlüters Danmark fra Reagans USA og Thatchers England i midten af firserne. I henved tyve år mente man, at det var vejen frem. Markedsgørelse, accountability, evaluering, kontrol, tværfaglig ledelse, konkurrenceudsættelse, privatisering, målstyring, afprofessionalisering. Djøffernes paradis, gulvfolkets og borgernes mareridt.
Men allerede i nullerne stod det lysende klart, at modellen ikke leverede. Lad mig nævne kronikken i Politiken fra 29. marts 2007, 'Tilgiv os - vi vidste ikke, hvad vi gjorde' - hvor otte højtrangerende djøffere fra finansministeriet lagde sig fladt ned og tilstod, at NPM var kørt i grøften som styringsparadigme. Eller briten Christopher Hood, Thatchers chefideolog fra 70'erne og selve opfinderen af begrebet New Public Management, som i bogen 'A Government that Works Better and Costs Less?' (2015) kastede håndklædet i ringen og konkluderede, at NPM lovede borgerne 'mere for mindre', men har givet dem 'mindre for mere'.
Ingen udenfor kredsen af de mest forstokkede ansatte i finansministeriet og omegn tror længere på NPM, men systemet buldrer fortsat deruda’ med 120 i timen som et førerløst tog i natten, og alle springer til side for ikke at blive kørt over. Ingen 'ansvarlige' politikere træder op og bringer toget til standsning. 'Nødvendighedens politik', som Corydon kaldte det, hærger vores samfund, og rigdommene hobes op i systemet, der i dag ligger tungt oven på et bjerg af guld som Tolkiens store drage i klippehulen. Nu venter vi bare på, at kunstig intelligens overtager kommandocentralen, hvorefter vi vil være reduceret til magtesløse tilskuere til ødelæggelsen af de grundlæggende værdier i det samfund, vi har brugt de sidste 100 år på bygge op. Velfærdssamfundet bliver noget, de kommende generationer kan læse om i historiebøgerne. I det omfang de kan læse.
Det groteske er, at der er udbredt enighed om, hvad der skal til for at rette kursen op. Det centrale begreb er tillid. Tillid til de offentligt ansattes evne og vilje til at tage fat om problemerne der hvor de er. Genetablering af professionernes indflydelse i styringsprocesserne på bekostning af det tværfaglige djøfferi, der hylder det orwellske dogme om at uvidenhed er styrke og holder de professionelle nede - med den begrundelse at de er åbenlyst inhabile i forhold til de problemer, der skal løses. ’Erfaringsramte’, som det hedder på NPM'sk. Eller på corydonsk: ’særinteresser’.
I skolen ser vi efter en snes års misregimente nu tegn på, at politikerne er ved at være modne til at løsne kvælertaget på lærerne. ’Frisættelsesforsøgene’ i Holbæk og Roskilde viser en tydelig vej frem: Slip skolen fri og lad dens ansatte selv prioritere opgaveløsningen indenfor de økonomiske rammer. Vi ser, hvordan det første, der sker ude på skolerne, er, at man flytter fokus fra kvantitet til kvalitet – med strålende resultater til følge. Men aldrig så snart har skolerne fået fat i den lange ende, før de igen-igen bliver kørt ned af NPM-ekspressen, der igen-igen tager penge fra dem for at tilfredsstille den umættelige drage, der mæsker sig på guldbjerget. Vi har noget nær verdens stærkeste økonomi, men NPM-monstret helmer ikke, før velfærdssamfundet ligger i ruiner. Hvorfor finder vi os i det?
https://www.cbs.dk/files/cbs.dk/tilgiv_os_-_vi_vidste_ikke_hvad_vi_gjorde.pdf
https://www.denoffentlige.dk/styrelser/gaester/bombe-under-30-aars-styringstaenkning-hood-og-dixon-laegger-new-public-management-i-graven
