Niels Chr. Sauer
Blog
Er der nogen, der har set min jahat?
Nu har jeg ledt forgæves efter den i over et halvt år og er nået dertil, at en egentlig efterlysning må være på sin plads.
Det drejer sig om en knap 40 år gammel, bredskygget jahat, den almindelige, velkendte danske model i khaki, godt slidt, men ganske velholdt, alderen og dens omtumlede tilværelse taget i betragtning.
I mine første 15 år som lærer gik jeg stort set altid med den. Men i 1990 blæste Haarders 'revolution i skolen' den væk, og da jeg endelig fandt den igen - godt fem år, en kommunalisering, en UFØ-aftale og en skolereform senere - så den ikke for køn ud. Den blev fikset, så godt det lod sig gøre, men så kom Ok99-raidet mod de mest undervisende lærere blæsende ind fra Sverige, og væk fløj den igen. Jeg ledte efter den i et par år, og i 2001 fandt jeg den på den kongres, hvor DLF bekendte sig til professionsidealet og valgte ABC som formand. I de efterfølgende år begyndte jeg så småt at vænne mig til at bruge den igen, men det var først med professionsaftalen om arbejdstiden i 2008, at den kom tilbage i daglig brug. Den fik et brush up og en hagerem, så den ikke kunne blæse af igen, og den var faktisk så god som ny at se til. I 2011, da Antorini blev undervisningsminister, løsnede jeg tilmed remmen i tillid til det gode samarbejde, vi var stillet i udsigt. Ak ja, hellige enfold!
Denne lykkelige tid fik dog en brat ende, da overenskomstforhandlingerne i december 2012 gik helt i stå, inden de overhovedet var begyndt. Meget mod min vilje måtte jeg tage min kære jahat af og erstatte den med en styrthjelm med visir, som i mellemtiden er blevet temmelig anstrengende at gå med. Men jeg kan ikke smide den væk, før min jahat er fundet igen. Derfor denne efterlysning.
Den hang ellers på en knage her i huset i de tre første måneder af 2013. Jeg kastede længselsfulde blikke efter den, hver gang jeg gik forbi den, men som tiden gik, stod det mig klart, at den næppe kom i brug foreløbig. Det sidste, jeg mener at have set til den, var, da den blev lagt til side et eller andet sted her på mit eget skolekontor hjemme i privaten d. 2. april 2013. Så kom lov 409 og umiddelbart efter alle tiders tåbeligste skolereform. Siden har jeg med sikkerhed ikke haft fat i den. Det har ganske enkelt ikke været muligt at finde noget at sige ja til.
Det er ikke nogen rar situation. Før eller siden må der vel komme noget, jeg har lyst til at sige ja til, og så skal den jo bare være der, jahatten. Men det er den ikke. Nogen har uden mit vidende fjernet den fra mit hus, og nu er den sporløst forsvundet.
Mange har tilbudt mig splinternye jahatte, men hver gang jeg prøver dem, viser det sig straks, at de overhovedet ikke passer. Typisk er de så store, at de falder helt ned over øjnene, de lugter af kemi og de er i sagens natur totalt blottet for den affektionsværdi, som kun ens egen jahat kan have.
Jeg savner min jahat. Måske er den simpelthen stjålet. Jeg har meldt det til politiet og foreslået dem at foranstalte en diskret razzia på rådhuset her i Næstved, på Slotsholmen og i KL’s hovedkvarter; men de siger, at så længe vi lever under lov 409, kan de intet stille op.
Skulle du falde over min forsvundne jahat, må du hurtigst muligt lade mig det vide. Jeg smider alt, hvad jeg står med, og henter den omgående. Findeløn gives uanset stand.
