Niels Chr. Sauer
Blog
Demoralisering og svindel forude
Vi kan være sikre på, at myndighederne vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at skjule sandheden om reformens ødelæggende virkninger i folkeskolen
Det er for så vidt opmuntrende, at undervisningsministeriet i forbindelse med fremlæggelsen af den længe ventede statusrapport om skolereformens år 1 har anstændighed nok til at gøre opmærksom på, at man skal være forsigtig med at drage forhastede konklusioner på baggrund af rapporten. Går man tættere på, bliver man imidlertid forstemt. Det viser sig nemlig, at det navnlig er de stærkt uønskede resultater i læsning i indskolingen, der får ministeriet til at tøve. Man foreslår ligefrem at sænke kriterierne, så resultatet fremover kan tage sig pænere ud. De eftertragtede, forbedrede resultater i matematik drages derimod ikke i tvivl, og vi vil med sikkerhed i den kommende tid igen og igen høre politikerne bag reformen referere flittigt til dem
Til gengæld kan vi forvente dyb tavshed omkring det opsigtsvækkende fald på 75% i gruppen af fremragende læsere i 2. klasse. Det er ellers at faresignal, der vil noget, al den stund det både er forventeligt og forudsagt (hvis jeg må være så ubeskeden: https://www.folkeskolen.dk/542515/fejlslagen-inklusion-river-folkeskolen-med-i-faldet-).
Vi ved fra talrige undersøgelser, at et roligt læringsmiljø er en af de mest markante medvindsfaktorer, når det handler om tidlig læseoplæring. Men her kommer ’inklusionen’ på tværs.
Siden beslutningen om at spare drastisk på elever med særlige behov blev truffet for et par år siden, har det været almindelig praksis, at alle elever som udgangspunkt starter sammen i børnehaveklassen, uanset at nogle af dem åbenlyst vantrives og ødelægger læringsmiljøet for de andre. Det fortsætter indtil det punkt, hvor alt er prøvet, og skolen må indse, at der ikke er nogen vej uden om specialundervisning. Det kan der let gå to-tre år med, og i al den tid hænger klassens læringsmiljø i laser. De faldende læseresultater er et klart udtryk for de faglige omkostninger ved denne politik.Prisen for denne politik bliver høj. De forringede læsefærdigheder i indskolingen vil sætte sig spor hele vejen op igennem skoleforløbet. Hvis godt begyndt er halvt fuldendt, hvad er så skidt begyndt?
Hvad gør man, når et resultat er uønsket? Er man seriøs, så undersøger man naturligvis årsagerne med henblik på at gøre noget ved sagen. Er man useriøs, så ændrer man sit undersøgelsesapparat, så det ikke længere afslører elendigheden. Fx ved at sænke kriterierne for, hvad der er 'fremragende' læseresultater. Et andet eksempel på rapportens manglende seriøsitet er hele omgangen med begrebet inklusion. Her er fokus stift rettet imod det, der med et forfærdeligt ord kaldes 'inklusionsprocenten'. Som om inklusionens succes eller mangel på samme kan gøres op ved simpelthen at tælle hoveder i almen- og specialundervisning. Sidder en elev i en almenklasse, er eleven pr. definition inkluderet? Ren svindel, det ved enhver lærer. Samtidig opfordrer rapporten til øget satsning på de såkaldte ’nklusionsfremmende styringsmodeller’, der er intet andet end nysprog for økonomisk afstraffelse af skoler, der iværksætter specialundervisning.
Vi kan være helt sikre på, at myndighederne - politikerne, forvaltningerne, skolelederne - fremover vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at skjule sandheden om skolereformens virkelige følger for den opvoksende generation. Ganske som vi har set det i Sverige, hvor det i mere end ti år lykkedes at holde dybt alvorlige problemer helt nede under radaren. Det ligger allerede i selve reformens design, hvor de tre mål, der ikke kan klare idiottesten - fordi ingen levende sjæl kan være uenig i dem - har ét og kun ét succeskriterium: forbedrede resultater i de nationale test. Her er mulighederne for bedrag legio.
Man kan træne eleverne til testen, hvilket allerede er i fuld gang, dels med de komplet meningsløse, 'frivillige' test, dels i form af lærernes øgede testfokus i den daglige undervisning, som naturligvis tilrettelægges med henblik på de forestående test af nervøse lærere, hvis usikkerhed vil brede sig som ild i tørt halm på lærerværelserne. Denne proces forstærkes ved på forskellig vis at gøre livet broget for lærere, hvis klasser 'hænger', fx i form af ubehagelige samtaler med ledelsen, hvilket også allerede en realitet på mange skoler. Og lige om hjørnet venter resultatlønnen. Over tid vil hele dette menageri med usvigelig sikkerhed føre til, at lærerne finder mere eller mindre legitime smutveje til bedrageriske forbedringer i resultaterne. Altså almindelig demoralisering efter stiltiende overenskomst alle parter imellem, sådan som vi har set det i lande, der forud for os er gået denne vej. Se http://www.ajc.com/news/news/cheati...
Endelig kan man naturligvis justere i selve testapparatet, så resultaterne kommer til at se bedre ud, sådan som allerede foreslået i statusrapporten.
At alt dette vil ske, hvis kursen ikke ændres, er så sikkert, som at vand løber nedad. Hvorvidt sandheden om kvalitetsforringelserne vil blive opdaget og erkendt, er til gengæld mere end tvivlsomt. Hvem - andre end sådan nogle negative brokkehoveder og nejhatte som undertegnede - vil have interesse i det?
