Niels Chr. Sauer

Blog

Forvaltningerne vildleder byrådene

Forvaltningerne bilder politikerne ind, at det er så kompliceret at afkorte skoledagene med § 16b, at de opgiver på forhånd.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den netop udsendte rapport om elevernes oplevelse af skolereformen viser bl.a. at der stadig er 80 pct af eleverne i folkeskolen, der mener at skoledagen er for lang. Der tale om et fald i forhold til sidste år på kun to pct., og det undrer forskerne, fordi ikke mindre end 48 pct. af landets skoler har skåret i skoledagens længde indenfor rammerne af § 16b.

Niels Chr. Sauer

"Niels Chr. Sauer har gennem en årrække sat sine fodaftryk i skoledebatten. Med stærkt engagement, praktisk indsigt og en skarp pen har Sauer gang på gang taget luften ud af modeluner, slagsordspædagogik og unødige tiltag, der truer læreren som professionel og skolen som institutionen i midten af samfundet." Stefan Hermann, rektor, professionshøjskolen Metropol Niels Chr. Sauer er skoledebattør og tidligere lærer.

Forklaringen er, at § 16b overhovedet ikke bliver udnyttet til fulde. Forvaltningerne bilder simpelthen politikerne ind, at det er så kompliceret, at de opgiver på forhånd. Politikerne får at vide, at reduktion af skoledagen kun kan ske i sjældne tilfælde, hvis helt særlige forhold gør sig gældende, at der skal ansøges klasse for klasse og år for år, og at det kun kan dreje sig om ganske få timer.

Realiteten er imidlertid, at det ikke behøver at være spor indviklet. Undervisningsministeriet har givet grønt lys til, at et byråd, der ønsker det, kan gå helt til kanten af § 16b.

Det betyder, at et byrådsflertal kan meddele kommunens skoler, at enhver ansøgning vil blive imødekommet, idet man har fuld tillid til, at de foreskrevne pædagogiske overvejelser har fundet sted ude på skolen. Hvis skolen vurderer, at de påkrævede, særlige forhold gør sig gældende i alle klasser, kan ansøgningen udmærket omfatte hele skolen. Så længe der er blot en time understøttende undervisning tilbage på skemaet ugentlig, og den frigjorte resurse anvendes til tovoksenordninger, er loven overholdt. Det vil for de fleste folkeskolelevers vedkommende sige, at de kan komme en time tidligere hjem hver dag, samtidig med, at undervisningens kvalitet kan forbedres, og inklusionspotentialet øges.

Der er to grunde til, at forvaltningerne trækker mange af politikerne rundt ved næsen i denne sag. Den ene er, at det siddende, typisk socialdemokratiske, flertal ønsker det af ideologiske grunde. Den anden er, at de penge, der blev skåret ud af SFO’erne ved indførelsen af de lange skoledage i indskolingen, skal tilbageføres til genoprettelse af SFO’erne i fuldt omfang, når de små ikke længere skal blive i skoledelen så længe. Ingen af disse grunde tåler dagens lys. Men byrådspolitikerne er almindelige borgere uden særlig indsigt i området, og kun de færreste er rustet til at gå op imod forvaltningens sagsfremstilling.

Her ligger en påtrængende opgave for DLF’s lokalkredse, og det haster!