Niels Chr. Sauer

Blog

Hvorfor fastholder politikerne de nationale test?

Det, Ahrendtsen og hans meningsfæller signalerer, er, at de vil da give Fanden i, om de nationale test er videnskabeligt valide og alt det der. For dem er de nationale test et disciplineringsredskab.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da Bertel Harder i 2006 med støtte fra Socialdemokraterne indførte de obligatoriske nationale test, skulle det tjene en række ædle formål: Lærerens pædagogiske redskab, mere målrettet indsats for svage elever, bedre styr på den faglige progression, stærkere forældreinddragelse, og sidst, men ikke mindst, accountability, altså dokumentation for, at skatteyderne får noget for pengene. Jeg var dengang som nu stærkt optaget af skolens faglighed og må med skam melde, at jeg selv hørte selv til blandt dem, der støttede projektet, om end tøvende. Siden er alle de ædle formål falmet et efter et, og nu er det sidste kørt i grøften. Efter at Jeppe Bundsgaards og Svend Kreiners undersøgelse for nogle dage siden ramte overskrifterne, er der ikke sten på sten tilbage af den oprindelige argumentation. End ikke det helt rå argument om, at der skal være kontrol med, at folkeskolen ’leverer varen’, holder en meter længere.  

Niels Chr. Sauer

"Niels Chr. Sauer har gennem en årrække sat sine fodaftryk i skoledebatten. Med stærkt engagement, praktisk indsigt og en skarp pen har Sauer gang på gang taget luften ud af modeluner, slagsordspædagogik og unødige tiltag, der truer læreren som professionel og skolen som institutionen i midten af samfundet." Stefan Hermann, rektor, professionshøjskolen Metropol Niels Chr. Sauer er skoledebattør og tidligere lærer.

Ikke desto mindre klamrer folketingets flertal sig stadig til de nationale test og vil ikke af med dem under nogen omstændigheder. Men hvorfor? Hvad er det, de nationale test gør for politikerne, som de åbenbart ikke kan sige højt?

Jeg har et bud, som i mine øjne giver god mening, hvor ubehageligt det end kan forekomme.

Det var det smørrede grin hos Dansk Folkepartis skoleordfører Alex Ahrendtsen, der bragte mig på sporet, da han med foldede hænder overfor den sene Tv-avis (2.4.) forsvarede testene med ordene: ”Jeg anbefaler, at vi fortsætter - fordi vi har to forskere, som ikke kan lide de nationale test, og det er for tyndt et grundlag.” Som om Ahrendtsen ikke er bekendt med, at denne kritik har været fremført med indiskutabel styrke fra mange andre forskere i årevis og ikke ved, at netop Bundsgaard og Kreiner er blandt vores højst respekterede forskere på området. Kreiner var ligefrem selv med til at udforme de nationale test i 2006.

Det, Ahrendtsen og hans meningsfæller signalerer, er, at de vil da give Fanden i, om de nationale test er videnskabeligt valide og alt det der skønsnak. For dem er de nationale test slet og ret et disciplineringsredskab. En svøbe, de som politikere kan svinge over folkeskolens syndige hoveder og bruge til at skabe utryghed og frygt, underminere tilliden mellem alt og alle og splitte folkeskolens historisk stærke, kulturelle fællesskab, der længe har været en torn i øjet på New Public Managementregimet. Del og hersk!

I et glimt så jeg for mit indre blik, hvordan nogle familiefædre før i tiden brugte at kalde hele børneflokken sammen hver lørdag og give dem et svirp med spanskrøret efter tur for de gale streger, de havde lavet i ugens løb, som ikke var blevet opdaget. Sådan ydmyger politikerne elever og lærere i folkeskolen i dag. Som ulydige småbørn, der måske, måske ikke har gjort noget galt, men hellere må få en tur med krabasken for en sikkerheds skyld.

Og hellere en for meget end en for lidt.