Niels Chr. Sauer
Blog
Undersøg lærernes trivsel!
I forlængelse af en debat med lektor Hans Henrik Knoop om undersøgelser af trivsel i skolen hermed en opfordring til at tage initiativ til at tilvejebrínge et retvisende billede af lærernes trivsel i folkeskolen
Skolereformen har som bekendt tre overordnede mål, som alle, selv reformens mest indædte modstandere, kan tilslutte sig: styrket faglighed, bedre trivsel og reduktion af negativ social arv. På disse tre parametre skal reformens succes eller mangel på samme vurderes, og der er da også igangsat en hel del følgeforskning, herunder de årlige trivselsmålinger.
Disse trivselsmålinger lider imidlertid af en fatal mangel: Mens der gøres meget ud af at beskrive udviklingen i elevernes trivsel, foregår der overhovedet ingen undersøgelser af lærernes trivsel. Det til trods for, at ingen på saglig vis vil kunne benægte, at nedtrykte og udbrændte lærere aldrig vil kunne skabe en god skole, uanset hvor meget man presser dem. Der kan altså umuligt på fornuftens grund opstå uenighed om det betimelige i at undersøge lærernes trivsel. Alle parter, der vil skolen det godt, har indlysende interesse i en sådan undersøgelse.
Skulle det mod forventning vise sig, at tilliden parterne imellem end ikke rækker til at udforme et dedikeret spørgeskema til lærerne svarende til det, der bruges til måling af elevtrivse, findes der andre metoder, der ligger lige for. Mest indlysende forekommer det at bruge de lovpligtige apv-undersøgelser, som ligger i tusindvis og samler støv på landets rådhuse. Derudover er det oplagt, at vi har en række negative trivelsindikatorer, som uden videre kan tages i anvendelse: sygefravær, anbefalinger og påbud fra arbejdstilsynet, lægeerklæringer og -påbud, anmeldelser af vold mod lærere, antal opsigelser, der ikke bunder i naturlig afgang, mv.
Men lad os ikke være naive: Et sådant projekt vil næppe finde støtte blandt teknokraterne i Moderniseringsstyrelsen. De vil måske ligefrem obstruere det. I deres optik er optimal trivsel blandt lærerne ikke noget mål i sig selv. Tværtimod. Man lønner jo ikke folk, fordi de skal have det godt, men fordi de skal levere et output, og der skal naturligvis et vist pres til. I den kontekst er målbar vantrivsel en sikker indikator for, om arbejdskraften presses tilstrækkeligt. Hvis der ikke er et vist antal sammenbrud blandt de ansatte, kan det tolkes som udtryk for, at de ikke er presset nok, og det kan skatteyderne ikke være tjent med.
Det burde imidlertid være muligt at komme overens selv med disse teknokrater. Ikke via appeller til etik og anstændighed, med via en fælles erkendelse af, at man må kunne tale om et passende omfang af mistrivsel, som ikke bør overskrides ud fra rent forretningsmæssige betragtninger. Det er slet og ret en rigtig dårlig forretning for samfundet underminere lærernes trivsel.
Se debatten: https://www.folkeskolen.dk/614691/lektor-laererne-staar-ikke-alene-med-ansvaret-for-den-gode-skoledag#615471
