Niels Chr. Sauer
Blog
Det her kan vi ikke byde den danske befolkning
Kære reformpolitikere, skån folkeskolen for at føre dette uigennemtænkte eksperiment igennem til den bitre ende! Erkend jeres fejlgreb i 2013, ræk hånden frem til lærerne, og lad os sammen starte på en frisk!
Så kom den tredje samlede afrapportering fra de følgeforskere, reformpolitikerne har sat til at dokumentere reformens velsignede virkninger i folkeskolen. De to tidligere institutioner, KORA og SFI, nu slået sammen til et ’nationalt forskningscenter for analyse og velfærd’ kaldet ’Viden til Velfærd’ , forkortet VIVE, har sendt ikke mindre end fem rapporter på gaden med afsæt i undersøgelser af oplevelsen af reformen blandt hhv. elever, skoleledelser, lærere og pædagoger, forældre og skolebestyrelser. De skal naturligvis granskes nøje, men allerede nu kan det fastslås, at blandt hundredevis af resultater skal man lede med lup for at finde enkelte, hvor der ikke er enten stilstand eller tilbagegang.
Der er således glæde over fremgang på uroområdet, hvis man altså vel at mærke ikke sammenligner med sidste, men med forrige år. På en skala fra 0 til 1, hvor 1 er bedst, er der her en fremgang fra 0,68 til 0,70, altså 0,02. I forhold til sidste år er det en tilbagegang på 0,01. Fortæl mig lige: Hvad siger det om reformen, at sådan et resultat tages til indtægt?
Det umiddelbart mest opsigtsvækkende er, at andelen af elever, der synes at skoledagene er ALT for lange, er steget markant. Mest i udskolingen, hvor stigningen er på 13%. De, der lider allermest under de lange dage, indskolingen, er slet ikke blevet spurgt.
Forskerne undrer sig højlydt over, at det tilsyneladende ikke har hjulpet, at mange skoler (så vidt jeg husker 48 % på landsplan?) til reformpolitikernes og Skolelederforeningens umådelige ærgrelse i veritabelt nødværge er begyndt at korte skoledagene af ved hjælp af paragraf 16,b. Men det er da helt ligetil: Det betyder jo bare, at hvis det ikke var sket, ville tallet for utilfredshed være endnu højere. En erkendelse, forskerne slet ikke kan rumme eller hvad?
Som noget nyt har man undersøgt de 'sårbare' elevers holdninger seperat. Det viser sig, at netop denne gruppe - til ære for hvem reformen angiveligt er sat i verden - er klart den mest reformutilfredse hele vejen rundt. Ikke overraskende udviser de dårligere resultater på alle parametre, og 86 pct. af dem finder skoledagene for lange, heraf ikke mindre end 61 alt for lange. Andre undersøgelser (bl.a.http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/hver-femte-skoleelev-faar-stoettende-undervisning-og-trives-daarligt/) viser, at netop denne gruppe er under pres som aldrig før og, stik imod alle erklærede mål, i kraftig vækst.
Den opreklamerede fremgang på bevægelse er afløst af tilbagegang. Reformens hovedmål, fremgang i faglighed og trivsel, kan man på fjerde år se i vejviseren efter.
På baggrund af disse undersøgelser må reformpolitikerne og ikke mindst skolelederne lige nu holde op at synge den falske melodi om, at det går bedre og bedre, reformen skal bare have tid, vi kan se, det går fremad, den rigtige vej, og der er mange steder, hvor det går rigtigt godt.
Nej, nej og atter nej! I lyver for jer selv, kære venner, og for os andre med!
Den her reform kan ikke tales op. Realiteten er, at for at få den til at virke, er folkeskolen p.t. reverenter talt sat i undtagelsestilstand. Bag de anstrengte, positive attituder og lalleoptimistiske betragtninger gemmer sig en rå og fortvivlet virkelighed, som holdes skjult for offentligheden. Der herses og regeres, der skældes og smældes, der lokkes og trues, og de ansatte knokler, så blodet springer fra neglene. Mange segner, og de, der kan finde en bagvej ud, tager den, både elever og lærere.
Kære reformpolitikere, skån folkeskolen for at føre dette uigennemtænkte eksperiment igennem til den bitre ende! Erkend jeres fejlgreb i 2013, ræk hånden frem til lærerne, og lad os sammen starte på en frisk! Det her kan vi ikke byde den danske befolkning!
