Niels Chr. Sauer
Blog
Dråben, der får bægeret til at flyde over
Læringsmålsstyringen via elektroniske portaler er een stor øvelse i avanceret spild af den kostbare tid, lærerne i forvejen har så lidt af, at de alle sammen skubber en snebold af langt mere presserende, uløste arbejdsopgaver foran sig.
Spørger man folkeskolens lærere, hvad der er deres største udfordring i øjeblikket, kommer svaret prompte: Mangel på tid til forberedelse. Der er for så vidt meget godt i reformen, men intet af det bliver til noget, fordi vi drukner i undervisningsopgaver. Der er intet, vi hellere vil, end levere en mere inkluderende, spændende og varieret undervisning, der er differentieret i forhold til den enkelte elev med inddragelse af bevægelse og øget samarbejde med det omgivende samfund. Men det kræver tid. Masser af tid.
Realiteten for flertallet af lærerne er i dag, at når der er lagt sammen og trukket fra og alt er regnet med, så står de tilbage med under 10 minutters reel individuel forberedelsestid til hver lektion. Det levner kun plads til en absolut nødtørftig forberedelse med sigte på at slippe helskindet igennem dagen. Ud ryger alt det overordnede og langsigtede, herunder navnlig relationsarbejdet og den grundige, individuelle, faglige feedback, der ellers ifølge det voldsomt opreklamerede ’Visible Learning’ skulle være alfa og omega.
Igen og igen har lærerne spurgt arbejdsgiverne og politikerne, hvordan de skal kunne præstere en bedre undervisning på disse betingelser. Svaret – for så vidt der overhovedet er kommet et svar – er altid undvigende og tåget. Det kredser altid om, at lærerne skal lære at arbejde på et smartere måde, hvor de ikke behøver så meget tid til forberedelse; og når lærerne har fastholdt spørgsmålet, bliver reaktionen typisk småirriteret, som fx da den forhenværende undervisningsminister snerrede af de lærerstuderendes formand Bob Bohlbro på Sorømødet i 2013: ”Hvis jeg var medarbejder, ville jeg aldrig sige til min leder, at hvis du siger, jeg skal lave det og det, så skal du også sige, hvad jeg så ikke skal lave. Jeg ville selv fikse det. Det er den måde, vi skal til at tænke på. Vi skal tænke arbejde på en anden måde. Vi spiller bolden tilbage til jer. ”
Men det kan lærerne godt glemme alt om. For nu kommer det nye evangelium, der skal gøre eleverne så dygtige de kan blive, reducere den negative sociale arv og skabe øget trivsel og respekt for de professionelle i folkeskolen: Læringsmålsstyringen! Den er et lovkrav, tordnes det udover lærerne, og det er ganske vist ikke sandt, men det her skal lærerne altså absolut ikke fikse selv. Lærerne skal rette ind og bruge den foreskrevne læringsplatform, hvor de skal holde skriftligt styr på hele baduljen: Fælles mål, årsplaner, periodeforløb, ugeplaner og individuelle elevplaner til alle elever i alle fag helt ned på individ- og lektionsniveau.
En af disse skabeloner breder sig i øjeblikket som en steppebrand i i det kommunale landskab: Dden såkaldte ’Minuddannelse.dk’, udarbejdet af det private firma ’UVdata’, der i disse måneder kan grine hele vejen hen til banken. Alt det, som enhver rutineret lærer altid har rummet i sit eget hoved helt ned til de allermest banale beslutninger omkring undervisningens form og indhold skal fremover skrives ind i denne elektroniske platform og være tilgængeligt for kollegerne, ledelsen, forældrene og eleverne. Så kan lederen nemlig kontrollere, at skatteborgerne får noget for pengene, lærerne kan rigtigt kigge hinanden i kortene, sparre og bruge hinandens forløb, og eleverne kan engagere sig mere i undervisningens mål og midler i samarbejde med forældrene, når de sidder derhjemme og samtaler om skolen.
Men sådan kommer det jo ikke til gå. Det er rent bedrag, endnu en kolossal skrivebordskonstruktion påtvunget lærerne udefra af en uhellig alliance af profileringshungrende, skolefremmede lokalpolitikere, rådvilde skoleledere med anlæg for magtbrynde og driftige forretningsfolk. Lærerne ender som ensomme bogholdere i et bureaukratisk ekkorum af ligegyldigheder og trivialiteter, samtidig med at lærerarbejdets vigtige aspekter ryger under radaren og forsvinder ud af skolens hverdag. Hverken forældre eller elever kommer til at bruge det til noget som helst. Een stor øvelse i avanceret spild af den kostbare tid, lærerne i forvejen har så lidt af, at de alle sammen skubber en snebold af langt mere presserende, men uløste arbejdsopgaver foran sig.
Set i forlængelse af forløbet de sidste to år omkring lærernes arbejdsvilkår, der har presset titusindvis af lærere helt ud til grænsen for, hvad de kan overleve, ikke blot professionelt, men også menneskeligt, er bægeret hermed fuldt. For mange dygtige, rutinerede lærere, der elskede lærerarbejdet og havde forestillet sig, at de skulle blive i det hele deres arbejdsliv, vil læringsmålsstyringen med de elektroniske portaler formentlig blive dråben, der får bægeret til at flyde over.
