Niels Chr. Sauer

Niels Chr. Sauer

Blog

Professionsidealet opdateret

Professionsidealet er netop blevet genudsendt i nyt lay out, men med uændret tekst. Det blev skrevet omkring årtusindskiftet i så tidløs en form som muligt med henblik på, at det skulle beskrive den kerne i lærerarbejdet, som til alle tider vil være den samme. Professionsidealet står således ved magt fuldt og helt, og nu har vi brug for at genaktualisere det. Ikke til trods for, men netop på grund af alt det, der er sket det sidste års tid. Lærerne er under pres som aldrig før, og vi er nødt til at minde hinanden og os selv om, hvorfor vi blev lærere. Når jeg helt for egen regning her forsøger at lave en opdatering af teksten, er det dels ud fra et ønske om at gøre den kortere og mere læsevenlig, dels for at give den mere kant. En række forhold er således overhovedet ikke nævnt i teksten fra 2000: Læreren som myndighedsperson, behovet for forberedelse, krav til elever og forældre, inklusion, teststyring, niveaudeling, samarbejde omkring klasseledelsen, forholdet til ledelsen og lærernes faglige og organisatoriske fællesskab.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Læreren og professionen

Niels Chr. Sauer

"Niels Chr. Sauer har gennem en årrække sat sine fodaftryk i skoledebatten. Med stærkt engagement, praktisk indsigt og en skarp pen har Sauer gang på gang taget luften ud af modeluner, slagsordspædagogik og unødige tiltag, der truer læreren som professionel og skolen som institutionen i midten af samfundet." Stefan Hermann, rektor, professionshøjskolen Metropol Niels Chr. Sauer er skoledebattør og tidligere lærer.

Arbejdet som lærer kaldes ofte samfundets vigtigste.

Og med rette. Alle ved, hvad en god lærer kan betyde for et barn. Læreren ved, hvor meget der står på spil, ikke kun for barnet, men også for læreren selv. At lykkes som lærer er at lykkes som menneske, vel vidende, at opgaven i bund og grund er uoverkommelig. Heri ligger såvel lærerarbejdets udfordring som dets attraktion.

Det betyder på ingen måde, at læreren agerer som privatperson på skolen. Grundlovens § 76 pålægger alle børn en pligt til at modtage undervisning. Læreren er dermed ret beset repræsentant for samfundets udøvende magt og som sådan bundet af såvel et lovfæstet mandat som principperne for god forvaltningsskik.  Læreren er en myndighedsperson.

Lovens formuleringer er imidlertid generelle. Når læreren møder eleven, sker det altid i højkomplekse situationer, og det stiller store krav til lærerens faglighed, selvstændige dømmekraft og menneskesyn. Læreren kan derfor aldrig blot følge udstukne forskrifter. Læreren har brug for et vist råderum. Kun i kraft af metodefriheden kan læreren tage ansvaret for sin undervisning.

Skal skolen lykkes og eleverne rykkes, er det en ufravigelig betingelse, at lærerens undervisning er kvalificeret. Læreren vil efter bedste evne realisere de omfattende ambitioner, der fremgår af folkeskolelovens formål, de fælles mål for fagene, elevens almene dannelse. Læreren vil derfor altid insistere på at møde velforberedt op til sin undervisning.  

God undervisning fordrer engagerede, udadvendte lærere, der personligt orienterer sig imod samfundet og møder livet med overskud. Lærere, der kan anskueliggøre den demokratiske samfundsordning, som skolen er forpligtet til at opdrage eleverne til, indgyde dem lyst til at lære og mod til at betvivle enhver overmagt i et liv med personlig frihed.

Læreren og eleven

Elevens faglige, sociale og personlige udvikling er til enhver tid lærerens første prioritet.

Lærerens højeste mål er, at hver eneste elev forlader skolen som et oplyst, ansvarligt og livsdueligt menneske med tro på egne muligheder.

Med henblik på elevens indføring i samfundets kvalificerede, demokratiske samtale vil læreren etablere en fælles referenceramme omkring en fokuseret undervisning. Hvis eleverne skal blive så dygtige, som de kan, forudsætter det lærere, der møder alle elever med kravet om så vidt muligt at tilegne sig fælles viden samt fundamentale kulturteknikker som grundlag for selvstændig vurdering og kritisk stillingtagen.

Som skolelever er børnene i skolens varetægt. Læreren vil gøre sit bedste for at skærme eleven mod enhver form for nedværdigelse og overgreb, herunder de nedbrydende virkninger af påtvungen testning med efterfølgende, ekskluderende tiltag, fx i form af stigmatiserende niveaudeling.   

Gennem brugen af differentieret undervisning vil læreren fremme klassens inkluderende, forpligtende fællesskab, bibringe eleverne forståelse af fællesskabets værdier og de rette forhold mellem fællesskabet og den enkelte. Elevernes menneskelige forskelligartethed skal værdsættes, også af eleverne selv, og deres indbyrdes forhold skal bygge på ligeværdighed og gensidig respekt.  De tilladte sanktionsmidler vil læreren kun bruge i nødsfald og til alles bedste.

Læreren og hjemmet

Læreren betragter elevens forældre som medspillere og medborgere, ikke som kunder eller brugere. 

Med afsæt i Grundlovens § 76 og Folkeskolelovens § 1 vil læreren tage det på sig at møde forældrene med den udtrykkelige forventning om et forpligtende, tillidsfuldt og ligeværdigt – men ikke jævnbyrdigt - samarbejde.

Læreren og hjemmet etablerer en løbende samtale, hvorigennem parterne holdes gensidigt opdateret om elevens skolemæssige udvikling og øvrige liv. I nogle situationer vil læreren inddrage forældrene direkte i elevens skolegang gennem indgåelse af aftaler, som følges til dørs. Lærerne opmuntrer forældrene til medleven i deres eget barns skolegang og klassens sociale liv. 

Læreren og det kollegiale samarbejde

Læreren betragter sine kolleger som ligemænd og ønsker et nært samarbejde med dem om fælles elever og fælles undervisningsopgaver. I arbejdet med klasseledelsen tilstræber læreren gennem samtale og refleksion i teamet etablering af fælles holdninger vedrørende undervisningens organisering, omgangsformer og rutiner. En sådan fælles praksis tjener til at forløse teamets potentialer og skabe mest mulig ro i undervisningen som helhed. 

Læreren udnytter de kollegiale relationer til løbende at forklare og vurdere sin egen undervisning, bistå kolleger med det samme og gennemføre fælles faglige og pædagogiske projekter. Nyansatte kolleger hjælpes til rette, kolleger i krise mødes med omsorg og tilbud om bistand, og spørgsmål om god lærergerning drøftes jævnligt i teamet.

Læreren vil ikke fremsætte udtalelser, der tjener til at nedsætte en kollegas omdømme i ledelsens, elevernes eller forældrenes øjne. Hvis læreren vurderer, at en kollega svigter sit ansvar i forhold til den fælles arbejdsopgave, vil læreren som udgangspunkt tage det op overfor kollegaen. Den faglige klub er lærernes naturlige forum for overordnede, kollegiale spørgsmål af enhver art.

Læreren og ledelsen

Læreren anerkender skolelederens ret – og pligt - til at lede og fordele arbejdet på skolen.

Læreren vil følge ledelsens konkrete anvisninger, indgå i åben, konstruktiv dialog med ledelsen og medvirke til at kvalificere ledelsens ageren gennem aktiv deltagelse i skolens udviklingsproces.

Læreren vil tage medejerskab til ledelsens beslutninger i videst muligt omfang. I det omfang læreren ikke kan stå inde for ledelsens beslutninger, forbeholder læreren sig retten til loyalt at gøre sine synspunkter gældende - indenfor de grænser for ytringsfriheden, som ligger i skolens organisation og i loven. I sidste instans kan læreren være henvist til at gøre offentligheden opmærksom på eventuelle alvorlige og uløste misforhold i skolens virke.

Powered by Labrador CMS