Blog

Mere polarisering, jatak

Livet er for kort til udenomssnak

Publiceret Senest opdateret

Guderne skal vide, at det kan være en blandet fornøjelse at tage del i den debat, der foregår på nettet. Alligevel skal vi passe på, at sartheden ikke løber af med os. Det gælder ikke mindst i skoledebatten, hvor flinkeskolen undertiden tager overhånd i en grad, så debatten nærmest går i stå.

Niels Chr. Sauer

"Niels Chr. Sauer har gennem en årrække sat sine fodaftryk i skoledebatten. Med stærkt engagement, praktisk indsigt og en skarp pen har Sauer gang på gang taget luften ud af modeluner, slagsordspædagogik og unødige tiltag, der truer læreren som professionel og skolen som institutionen i midten af samfundet." Stefan Hermann, rektor, professionshøjskolen Metropol Niels Chr. Sauer er skoledebattør og tidligere lærer.

Det er frustrerende at læse artikler, der ganske vist omhandler væsentlige og kontroversielle forhold, men ikke synes at rumme nogen pointe. Dér sidder man, efter endt læsning med ingen eller blot en vag fornemmelse af, hvor skribenten vil hen, baseret på læsning mellem linjerne og tolkning af diskrete markører i ordvalget, og må spørge: Og hvad så? Hvad vil du mig? Hvad har du på hjerte? Jeg kan ikke høre det!

Se nu fx den verserende debat om IT i skolen. Alle kan se, at der er noget alvorligt galt, men vi er forlængst forbi det punkt, hvor diskussionen om computere i skolen eller ej var relevant. IT er kommet for at blive. Nu må vi forholde os til spørgsmål om mistrivsel, sanselig deprivation, ensomhed, stillesidden, skærmafhængighed, koncentrationsevne, nærsynethed, tidsspilde, overdrevet fokus på målbar faglighed, fravær af praksisfaglighed mv. Alligevel forventes man i tide og utide at bevidne sin dybe reverens for alle de fantastiske muligheder ved IT i skolen, og gør man ikke det, skal man straks forsvare sig imod mere eller mindre eksplicitte anklager for at være unuanceret, udviklingsfjendsk, indsigtsløs etc. Noget af det værste, man kan være, er ’polariserende’.

Resultatet er, at diskussionen kommer til at slæbe sig afsted, fortabt i uvæsentlige nuancer, eller i værste fald går helt i stå, idet tøsefornærmelsen og ad hominem-argumenterne tager over. Og så er den gode tone slået over i sin egen modsætning.

Det dunkelt sagte er det dunkelt tænkte. Eller som skrevet står: ’Jeres tale skal være ja ja og nej nej’ (Matt. 5;37). Selvfølgelig skal vi tale ordenligt og ikke såre hinanden, men vi er nødt til at trykprøve argumenterne. Som de dannede mennesker, vi er, kan vi sagtens være uenige uden at blive uvenner. Livet er for kort til udenomssnak. Mere polarisering, tak!