Niels Chr. Sauer

Blog

Hvem sagde EFI?

Reformpolitikerne bryster sig af deres handlekraft, KMD griner endnu en gang hele vejen hen til banken, og det frontpersonale, der altid ender med at få aben, er ved at kaste op.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I går kom den ventede rapport om de foreløbige erfaringer med læringsplatformene i folkeskolen’. Tilgiv en knastør indledning her, men selve rapportens tilblivelse fortjener faktisk opmærksomhed.

Niels Chr. Sauer

"Niels Chr. Sauer har gennem en årrække sat sine fodaftryk i skoledebatten. Med stærkt engagement, praktisk indsigt og en skarp pen har Sauer gang på gang taget luften ud af modeluner, slagsordspædagogik og unødige tiltag, der truer læreren som professionel og skolen som institutionen i midten af samfundet." Stefan Hermann, rektor, professionshøjskolen Metropol Niels Chr. Sauer er skoledebattør og tidligere lærer.

Arbejdet med rapporten er påbegyndt i oktober 2016 på bestilling af undervisningsministeriet, KL og Digitaliseringsstyrelsen i regi af 'Styregruppen for It i Folkeskolen', og det er udført af et konsortium bestående af Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Alexandra Instituttet, University College Lillbælt, University College Sjælland og University College Syddanmark. Forskerne må have arbejdet i noget nær døgndrift: Rapporten består af ikke mindre end seks delrapporter plus en rapport om anvendelse af læringsplatforme, en implementeringrapport samt 16 ’praksisrettede inspirationsmaterialer, der er målrettet henholdsvis pædagogisk personale, skoleledelse, forvaltning og lærer-og pædagogstuderende’, hvoraf fire er i skrivende stund er færdige. Det er med andre ord gået stærkt. Rigtigt stærkt. Man forstår, at reformpolitikerne bag projektet har mere end almindeligt travlt. Gad vide, hvor mange bonusser der udløses, hvis det lykkes at implementere det hele til tiden?

Nu til substansen. Hvad angår det med de annoncerede ’foreløbige erfaringer fra folkeskolen’ er det reelt så som så. Det er prisværdigt, at den åbenhjertige Ane Qvortrup fra konsortiet overfor Folkekolen ikke lægger skjul på, at der reelt er tale om en lukket jahattefest med 120 superbrugere, der er blevet taget ved hånden af eksperter og efterfølgende blevet bedt om at forholde sig til en række spørgsmål vedr. læringsplatformenes anvendelighed. (https://www.folkeskolen.dk/608943/rapport-laeringsplatformene-bruges-ikke-til-samarbejde). Det er den slags oplysninger, man almindeligvis skal grave frem bagest i rapporterne, under appendiks. 

Men selv denne overordentligt kvalificerede, motiverede og ekstremt velassisterede lærergruppe, som tilmed har haft betydeligt bedre arbejdsbetingelser end lærerne i almindelighed har udsigt til (bl.a. i form af tid til formålet), har temmelig svært ved at få armene op.

Lærerne bruger ifølge rapporten læringsplatformene som ramme om arbejdet med Fælles Mål, årsplanlægning og udformning af undervisningsforløb – for det skal de jo. Men rapporten konkluderer, at platformene derudover ikke i særlig høj grad bruges til dialog eller samarbejde. Kun 11 procent af lærerne svarer, at de understøtter skole-hjem-samarbejdet, tre procent at de understøtter elevernes samarbejde, og tre procent at de styrker lærerens relation til eleven. Og eleverne svarer, at de oftest bruger platformene til at løse opgaver på egen hånd. 32 procent svarer, at de aldrig bruger dem sammen med andre. Langt størstedelen svarer, at de sjældent bruger platformene til samarbejde og mindst af alt til forberedelse til undervisningen og til at modtage feedback fra læreren. Opsigtsvækkende, mildest talt, i betragtning af, at netop dette angiveligt er læringsplatformenes hovedformål, ihukommende Hattieevangeliets kapitel 1, vers 1. 

Her står vi så ved slutningen af skoleåret. Når skolerne åbner efter ferien, er der siger og skriver fire måneder til, at mere end en halv million elever og 50.000 lærere - eller skulle jeg sige målstyringsvagter - skal presse deres daglige arbejde ned i læringsplatformenes fluebenskultur. Ikke fordi de selv, eleverne eller forældrene har ønsket det, endsige savnet det, men fordi de skal, hvad enten de piver eller synger. Men disse læringsplatforme, der i august 2019 skal lægges ind i et it-monsterprojekt af hidtil usete dimensioner kaldet Aula under det såkaldte brugerportalsinistiativ,  er end ikke færdigudviklede, og ingen ved, om de nogensinde bliver det. Mange kommuner er (fornuftigvis) overhovedet ikke gået i gang med dem, hele målstyringsregimet i det offentlige er under pres for ikke at sige på sammenbruddets rand, og her har vi så en rapport, presset frem på rekordtid, som skulle have paraderet de strålende eksempler og de forjættende perspektiver, men som mellem linjerne er fuldt af blinkede, røde lamper.

Reformpolitikerne bryster sig af deres handlekraft, KMD griner endnu en gang hele vejen hen til banken, og det frontpersonale, der altid ender med at få aben, er ved at kaste op. 

Hørte jeg nogen sige EFI?