Niels Chr. Sauer

Blog

Er folkeskolens debatforum et ekkokammer?

Ekkokammersnakken er ren selvbekræftelse, og den ligner mest af alt en rigtigt dårlig undskyldning for at svigte den demokratiske samtale,

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fagbladet Folkeskolens debatforum anklages med jævne mellemrum for at være et ekkokammer -  og nogle vil sikkert finde det morsomt, at netop jeg udtaler mig om den sag. Det får være.

Niels Chr. Sauer

"Niels Chr. Sauer har gennem en årrække sat sine fodaftryk i skoledebatten. Med stærkt engagement, praktisk indsigt og en skarp pen har Sauer gang på gang taget luften ud af modeluner, slagsordspædagogik og unødige tiltag, der truer læreren som professionel og skolen som institutionen i midten af samfundet." Stefan Hermann, rektor, professionshøjskolen Metropol Niels Chr. Sauer er skoledebattør og tidligere lærer.

Så meget om snakken er der, at mange af debatindlæggene udtrykker samme grundholdning til en række af de store omvæltninger, der er sket i folkeskolen på det sidste. Men det skyldes ikke en iboende trang hos lærerstanden til at plapre hinanden efter munden og bekræfte hinandens enslydende fordomme. Lærere er som mennesker indbyrdes mindst lige så forskellige som alle andre, og jeg vil vove den påstand, at deres lyst til at sige hinanden imod ligger et pænt stykke over gennemsnittet. Folk, der følger med her  på sitet, vil  vide, at det er reglen snarere end undtagelsen, at vi går i clinch med hinandens udsagn og holdninger. Det er netop uenighederne, der er brændstoffet i debatten.

Når lærerne på visse områder har samme grundholdninger, skyldes det alene, at de er udsat for de samme overgreb landet rundt. Folkeskolen er ret beset én stor arbejdplads med 1200 filialer og 45.000 lærere underlagt den samme topledelse,  og de 98 forskellige kommunale forvaltninger kæmper alle med de samme udfordringer. Når fx 97 % af lærerne i en undersøgelse refereret på Folkeskolen.dk 25.2.21 siger, at skoledagen bør gøres kortere lige nu og her, er det ikke fordi de har ladet sig hjernevaske på Folkeskolens debatsider, men fordi deres virkelighed tilsiger det.

Den massive enighed lærerne imellem gælder imidlertid kun på visse områder, først og fremmest arbejdstid, og den omfatter kun problembeskrivelsen.  Allerede når diskussionerne bevæger sig ind i løsningsfaserne, skilles vandene. Det er reglen snarere end undtagelsen, at der er heftige meningsudvekslinger i faglige anliggender, navnlig op til urafstemningerne, og det i den grad, at moderator Karen Ravn med jævne mellemrum er nødt til at dæmpe gemytterne. Gå efter manden, ikke bolden! Står der pædagogiske og didaktiske problemstillinger på dagsordenen, flammer uenighederne også altid op. Ikke meget ekkokammer dér.

Det er en del af prisen for at have et helt åbent, ucensureret debatforum, hvor enhver kan oprette en profil, at der ind i mellem ryger en finke af fadet. En anden del er, at redaktionen ikke har magt til at lægge en tone for debatten, som ingen kan tage anstød af. Det er bemærkelsesværdigt, at ingen andre dedikerede skolemedier - herunder DPU’s, skoleledernes, forældrenes og skoleelevernes – har turdet binde an med åbne, ucensurerede debatfora.  

Ikke sjældent møder Folkeskolen den kritik, at tonen er for skarp. Og ja, Folkeskolens debat er ikke for sarte sjæle. Lærere har hørt bullshit nok. De har ofte stærke meninger, de har gerne ordet i deres magt, og de er vant til at træde frem. De sidste 40 års tid har mange forskellige beslutningstagere forsøgt at mase jahatte ned over lærernes syndige hoveder, men de vil ikke finde sig i det. Folkeskolens formålsparagraf dekreterer åndsfrihed. ligeværd og demokrati, og det tager lærerne alvorligt. Det er derfor ikke altid lige sjovt at få sine argumenter trykprøvet offentligt her. Folkeskolen.dk er et risikabelt sted for den, der vil promovere rent politisk begrundede beslutninger og tiltag eller flashe egen fortræffelighed. Det har en del erfaret gennem tiden, og det ser jeg ikke noget problem i.

Problematisk bliver det imidlertid, når folk, der qua deres position burde være en del af samtalen omkring folkeskolen, vælger debattten fra med henvisning til, at den ’jo bare er et ekkokammer’. Det prekære er, at denne kritik kommer fra folk, der har selv fravælger samtalen. Ingen har forsøgt at lukke munden på nogen. Alle debattører er på lige fod, her er ingen kasketter eller rangordning. Her tæller kun argumentets styrke, og holder argumentet ikke, hjælper ingen kære mor, uanset hvem der er afsender. Ekkokammersnakken er ren selvbekræftelse. Den ligner mest af alt en rigtigt dårlig undskyldning for at svigte den demokratiske samtale, og hver gang jeg hører den, bliver jeg en smule forstemt. Navnlig når det kommer fra DLF-folk, hvilket jeg desværre har oplevet utallige gange. De burde være drivende i debatten. Men det store flertal af DLF’s tillidsvalgte, også de allerøverste, glimrer ved deres fravær, og det er problem for foreningen.

Enhver, der besøger DLF’s kursuseejendomme Gl.Avernæs og Skarrildhus bør unde sig selv at finde hen til reolen med samlingen af alle numre af bladet  Folkeskolen. Der kan man ved selvsyn konstatere, at den åbne debat med de skarpe indlæg fra de menige lærere har været kendetegnende for Folkeskolen i mere end hundrede år. Tak til Folkeskolens nuværende ledelse for at holde denne tradition i hævd. Måtte den holde mindst hundrede år mere!