Niels Chr. Sauer
Blog
Reformskuden synker
Nu bliver det spændende. SF, V, DF og K er reelt gået fra borde. Hvor lang tid vil der gå inden Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, der nu står alene tilbage på broen, også går i bådene og lader den synkefærdige reformskude gå til bunds?
Det er svært at overskue det slag, man selv står midt i. Men med dette forbehold in mente tør jeg godt sige, at nu sker det, der måtte ske: Danmarkshistorien tåbeligste skolereform krakelerer.
Ikke, som man kunne have håbet, fordi de ansvarlige poltikere endelig har erkendt det monumentale fejlgreb, de begik i 2013. Ej heller som følge af de notorisk udeblevne positive resultater på de parametre, som reformpolitikerne selv har bøjet i neon. Næ, det er opportunismen, der tager over. Folketingsvalget nærmer sig. Og derom kan man mene, hvad man vil. Vil man være politiker, skal man nu engang vinde valg, og det er jo i grunden slet ikke så galt.
Ét må man lade politikerne bag skolereformen: De præsteret det, alle op til 2013 anså for umuligt. De har spillet sig den indtil da urokkelige position som lærernes foretrukne partier gennem generationer af hænde og jaget landets folkeskolelærere i favnen på en undervisningsminister fra et parti, som det store flertal af lærere aldrig kunne drømme om at stemme på.
Indtil for et par dage siden har reformpolitikerne konsekvent nægtet at flytte et komma i det makværk, de lavede i 2013. Det var alt for tidligt, hed det, der skulle gå mange år endnu, og hele diskussionen kunne i hvert fald tidligst begynde efter evalueringen i 2020. Nu træder KL's formand Jakob Bundsgaard og næstformand Martin Damm frem med forslag om fremrykning af evalueringen, og Bundsgaard går så vidt som til at tale om behovet for en ny folkeskolereform. Og minsandten om ikke både V's skoleordfører Anni Matthiesen og – stærkt overraskende – S' ditto, Annette Lind, nikker, omend synligt modstræebende.
Hvad er der sket?
Der er tilsyneladende sket det, at undervisningsministeren har fået regeringstoppen med på ideen om at gøre folkeskolereformen til et valgkampstema. Lars Løkke har set Thulesen Dahl score sympati fra det lille midtersegment, der afgør ethvert valg her til lands, og hans næse fejler ingenting; han vejrer stemmer, der ellers ville være udenfor hans rækkevidde. Kan han tiltrække blot en enkelt procent mere ved at undsige en skolereform, der bærer hans modstanderes insignie, er han et godt stykke nærmere valgsejren.
Hos socialdemokraterne breder panikken sig. Det står dem pludselig uhyggeligt klart, at enhver påberåbelse af den musketered, der lå til grund for nedtromlingen af lærerne i 2013, vil være politisk selvmord. Med det bevidstløse forsvar for skolereformen og al dens væsen er de ved at havne i rollen som Komiske Ali.
I massemedierne holder man vejret. Det er svært at finde en grimasse, der kan passe rundt omkring på de mange bladredaktioner, der gnubber skuldre med christiansborgpolitikerne og indtil nu trofast har kolporteret den notoriske usandhed om skolereformen, der 'går godt de fleste steder', men endnu ikke er 'helt i hus'. Jeg glæder mig til at se Politikens første lederartikel om sagen. Skal vi se bladet udkomme med sørgerand?
Nu bliver det spændende. SF, V, DF og K er reelt gået fra borde. Hvor lang tid vil der gå inden Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, der nu står alene tilbage på broen, også går i bådene og lader den synkefærdige reformskude gå til bunds?
Se evt: https://www.altinget.dk/kommunal/artikel/kl-til-christiansborg-i-underminerer-folkeskoleloven-saa-hvad-med-en-ny#.W5FQ_4C5g6M.
