Niels Chr. Sauer

Niels Chr. Sauer

Blog

Chokerende forslag fra Undervisningsministeriet

Forslaget om offentliggørelse af de nationale testresultater kan kun være kommet med i lovudkastet, fordi Venstre har krævet det. Det bør ikke have nogen gang på jord.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Da loven om de nationale test blev vedtaget i 2007, skete det efter længere tids armlægning mellem Foghregeringen og Socialdemokratiet omkring spørgsmålet vedrørende offentliggørelse af testresultaterne. Socialdemokraterne stod urokkeligt fast på, at testresultaterne skulle være fortrolige; S insisterede på en endog meget restriktiv lovgivning desangående, som bl. a. gjorde det direkte strafbart med en strafferamme på op til to års fængsel at røbe testresultater overfor nogen, der ikke var udtrykkeligt berettiget til at kende dem.

Niels Chr. Sauer

"Niels Chr. Sauer har gennem en årrække sat sine fodaftryk i skoledebatten. Med stærkt engagement, praktisk indsigt og en skarp pen har Sauer gang på gang taget luften ud af modeluner, slagsordspædagogik og unødige tiltag, der truer læreren som professionel og skolen som institutionen i midten af samfundet." Stefan Hermann, rektor, professionshøjskolen Metropol Niels Chr. Sauer er skoledebattør og tidligere lærer.

Grunden til den drakoniske lovgivning på området var, at erfaringerne fra andre lande hinsides enhver tvivl viste, at offentliggørelse af testscorer med sikkerhed ville resultere i rangordning af skoler, klasser og lærere. Følgen heraf ville være grasserende ’teaching to the test’. Det ville ødelægge skolens opgaveløsning i henhold til dens formål, korrumpere dens styring og forgifte dens arbejdsmiljø. For enden af den dødsspiral, det ville sende skolen ned i, lurede den totalt npm-gennemsyrede OECD-skole med resultatløn til skolens ansatte og folkeskolens endeligt som samfundets bærende kulturinstitution. Nogen mere effektiv måde at ødelægge folkeskolen på kan næppe tænkes.

Selv Bertel Haarder var - i hvert fald udadtil - som udgangspunkt enig i, at det ikke gik an, og Foghregeringen måtte give sig og acceptere restriktionerne. Fire år senere i 2011 vendte Haarder dog på en tallerken på ordre fra Lars Løkke, der forsøgte at slå hul i socialdemokraternes værn om fortroligheden, men det lykkedes ikke, og i de 11 år, der er gået siden da, har spørgsmålet ikke været til diskussion overhovedet.

Det er på denne baggrund intet mindre end chokerende, at en socialdemokratisk undervisningsminister nu lægger op til, at man i forbindelse med den forestående revision af de nationale test skal fjerne reglerne om fortrolige testresultater. Især på baggrund af den nyligt genfundne forståelse mellem folkeskolens parter virker det fuldstændigt på månen, at Pernille Rosenkrantz-Theil kaster dette forslag ind i debatten som et lyn fra en klar himmel.

Mindre overraskende er det imidlertid, at Venstre v. Ellen Trane Nørby ikke blot tilslutter sig forslaget, men tilføjer: ”Det er en del af aftalen - og det er vigtigt for os.” Hvorefter hun begiver sig ud i det vitterlige vås i forsvaret for det. Hun vil af med fortroligheden, siger hun, ”… fordi det (og her tænker ETN på de adaptive opgavers fortrolighed, min bem. NCS) gør det enormt svært både pædagogisk for lærerne at vejlede eleverne og for forældrene at støtte op om sit barns undervisning”. Hun blander således fortroligheden omkring de adaptive testopgaver sammen med fortroligheden om testresultaterne i forhold til offentligheden, og det giver ingen overhovedet mening.  For V er der klart tale om et tredje, og må man håbe, sidste, forsøg på at komme igennem med forslaget. Resten af blå blok har hele tiden ønsket dette opgør. De har helt sikkert ingen reservationer overfor forslaget, som dermed kan gå glat gennem folketinget, hvis socialdemokratiet ikke kender sin besøgelsestid.

Pernille Rosenkranz-Theil kan umuligt være uvidende om, hvad det er for et minefelt, hun træder ud i her. Man må derfor antage, at forslaget kun er kommet med i lovudkastet, fordi Venstre har krævet det. For ministeren har det formentligt spillet en større rolle at holde sammen på forligskredsen i forbindelse med de indledende øvelser til en ny lov om de nationale test. Hverken DLF eller Skolelederforeningen kan imidlertid give køb på dette punkt. Fortsætter processen omkring de nationale test ud ad denne tangent, kan man glemme alt om at nå frem til en løsning i enighed. Undervisningsministeren må trække denne del af forslaget tilbage, og det kan kun gå for langsomt.

Powered by Labrador CMS