Niels Chr. Sauer

Blog

Friskolerne må distancere sig fra privatskoler, der skummer fløden

Friskolerne må holde op med at lade sig misbruge af de asociale privatskoler, som kryber i læ bag friskolernes idealistiske image i offentligheden.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ifølge de nyeste tal fra Friskoleforeningen ligger andelen af elever på fri- og privatskoler, som modtager specialundervisning, på 2,7%. I manges øjne et tilforladeligt tal, der viser, at disse skoler også påtager sig et vist socialt ansvar. Men tallet dækker over det forhold, at friskolerne ligger på 4,6%, hvilket bringer dem op i nærheden af folkeskolens niveau, mens privatskolerne ligger helt nede på 1,5%. Med til billedet hører, at friskolerne har 32 % af grundskoleeleverne udenfor folkeskolen, mens privatskolerne har 53 % af dem.

Niels Chr. Sauer

"Niels Chr. Sauer har gennem en årrække sat sine fodaftryk i skoledebatten. Med stærkt engagement, praktisk indsigt og en skarp pen har Sauer gang på gang taget luften ud af modeluner, slagsordspædagogik og unødige tiltag, der truer læreren som professionel og skolen som institutionen i midten af samfundet." Stefan Hermann, rektor, professionshøjskolen Metropol Niels Chr. Sauer er skoledebattør og tidligere lærer.

Situationen er altså den, at andelen af specialundervisningskrævende elever på godt halvdelen af landets fri- og privatskoler udgør højst en tredjedel af den tilsvarende andel i folkeskolen. Dette forhold bliver særlig problematisk, når privatskolerne, som forskningschef Andreas Rasch-Christensen udtaler til Politiken, ”sorterer elever fra, som ikke er motiverede, disciplinerede eller læringsparate”. Det er jo navnlig disse elever, der belaster læringsmiljøet i grundskolen.

At det er netop det, der sker, lægger privatskolerne ikke engang skjul på. De bruger det ligefrem i deres markedsføring, hvilket vi fx så, da en skoleleder på en stor privatskole, der deltog i TV-2-udsendelserne for nylig om privatskolerne kontra folkeskolen for et par uger siden, fuldstændigt skamløst reklamerede med, at man på hans skole ikke tog så meget socialt ansvar, fordi høje karaktergennemsnit er det centrale fokus for skolen.

Sådan ser det ud, når man skummer fløden.

Heri ligger kimen til den ofte ganske giftige strid mellem folkeskolen og fri- og privatskolerne. Friskolerne kan med nogen ret hævde, at de tager deres del af slæbet med de tunge elever, men udsagnet drukner i den heftige polemik omkring mange privatskolers åbenlyst asociale adfærd.

Det er klart, at friskolerne og privatskolerne har et interessefællesskab omkring den lovgivning, der definerer deres økonomiske rammer. Men hvis friskolerne vil undgå at blive slået i hartkorn med privatskoler, hvis værdigrundlag de på ingen måde deler, må de frigøre sig fra denne uhellige alliance. Skal friskolerne kunne slå sig fri af den kritik, de føler, de uretmæssigt bliver udsat for, må de tage et opgør på de indre linjer med de privatskoler, som bringer hele deres sektor i vanry.