Niels Chr. Sauer
Blog
Folkeskolens lavthængende frugter
Kære skolepolitikere: Forhold jer dog rationelt til skolens udfordringer og send med ganske få greb den danske skole helt op i toppen af verdensklassen.
Det er muligt, at skolereformen vil resultere i en bedre skole. Personligt tror jeg det ikke, og det mener faktisk kun fire procent af lærerne i en undersøgelse, Scharling Research gennemførte for nogle måneder siden. Blandt forældrene breder tvivlen sig, flere og flere skoleforskere undsiger åbent reformen, men reformpolitikerne insisterer fortsat på deres forehavende, og diskussionen bølger nu på fjerde år frem og tilbage i skoleverdenen. Kun tiden kan afgøre sagen endeligt.
Det samme kan ikke siges om en række tiltag, hvis positive effekt for længst er dokumenteret hinsides enhver tvivl, men som forbløffende nok slet ikke indgår i reformen. Fælles for dem er, at de er ganske banale, ja faktisk trivielle, i og med at alle er bekendte med dem. Men skoleforskerne beskæftiger sig ikke med dem, journalisterne beretter ikke om dem, politikerne taler nødigt om dem og kun, når de bliver tvunget til det. Og mærskmilliardfondens bestyrelse ville formentlig falde om af grin, hvis nogen søgte den om midler til at gennemføre dem. Her følger de tre mest iøjnefaldende eksempler.
Forbedring af indeklima. Et forskerhold fra Institut for Ingeniørvidenskab på Århus Universitet satte i 2015 hver dag gennem fire uger eleverne i femteklasserne på to typiske 70’er-skoler til at udføre en test på ti minutter i dansk eller matematik. I klasselokalerne havde forskerne installeret et midlertidigt ventilationsanlæg, som de koblede til og fra uden elevernes vidende og uden at fortælle dem, at det var effekten af ventilationen, man undersøgte. Det viste sig, at testresultaterne blev 7 % bedre i snit, når klasselokalet blev ventileret. Andre tilsvarende forsøg har vist betydeligt større positive effekter. Samtidig har vi en undersøgelse i 785 folkeskoleklasser fra 2014, der viste, at 60 % af klasserne led under elendig luftkvalitet. Undersøgelsen var en gentagelse fra 2009, og der var ingen forbedring sket i de mellemliggende fem år. Dårlig akustik, elendigt lys og løbske rumtemperaturer er eksempler på andre indeklimafaktorer, der bevisligt påvirker skolen negativt.
Forbedring af toiletforhold. Enhver ved, at når man virkelig skal og ikke kan komme til det, så kan man ikke tænke på ret meget andet. Børn i vore dage er vant til fine toiletforhold derhjemme, og over halvdelen af dem finder ifølge Dansk Center for Undervisningsmiljø skolens toiletter decideret uhumske. De benytter kun skolens toiletter i den yderste nødsituation, og titusindvis af elevtimer tilbringes hver eneste dag i anspændt venteposition, hvor intet kan læres. Det er ikke blot ren spild af tid; det er sundsfarligt. Men årene går, og intet sker. Problemet har været fast inventar på alle elevråds dagsorden, lige siden de blev oprettet tilbage i tresserne, og den mere eller mindre direkte besked til eleverne har været og er fortsat, at det må de lære at leve med.
Skolebespisning. Næsten alle de lande, vi normalt sammenligner os med, har skolebespisning. I Finland, Sverige, Tjekkiet og Estland er skolemaden gratis, og i de fleste andre lande, selv USA, er den billig i kraft af offentlige tilskud. Skolefolk fra disse lande reagerer med vantro, når de hører, at her til lands sidder hele nationens børn hver dag ved deres bord i klassen og fedter med hver deres private, mere eller mindre delikate madpakke – hvis de ellers har fået den med. De troede, Danmark var et civiliseret land. En et år gammel undersøgelse fra Nationalt Videncenter for Kost, Motion og Sundhed på fem repræsentativt udvalgte skoler godtgør, at 75 % af eleverne føler sig sultne i løbet af dagen og 93 % føler sig trætte. Ingen ved deres fulde fem vil bestride, at dette nedsætter indlæringen. Hertil kommer værdien af det fællesskab, der opstår, når man spiser sammen. Enhver, der har set en skole med fælles kantinebespisning, vil kunne bevidne dette. Alligevel rejser der sig et ramaskrig, hver gang nogen vil gøre op med denne indlysende elendighed. Det er nærmest blevet en mærkesag for højrefløjen at himle op om den personlige frihed, der åbenbart hænger uløseligt sammen med pligten til at smøre madpakker til sine skolesøgende børn hver morgen. Samme hensyn gøres af uransagelige grunde ikke gældende for de voksnes, vedkommende; de tager som det naturligste af verden for sig af retterne i de velindrettede kantiner på arbejdspladserne. Hvordan mon de ville reagere, hvis kantinerne blev lukket ned og de fik besked på at spise deres medbragte madpakke ved eget skrivebord?
Hvis disse forhold, hvis betydning kun er forøget med indførelsen af verdens længste undervisningstid, blev rettet op, ville danske elevers præstationer med sikkerhed omgående ryge i vejret med mindst 10 procent. Det ville med et slag bringe os helt i tops i PISA. Men sådan skal det ikke være. For det vil jo koste penge.
Så fattige er vi altså her til lands, at hundredtusindvis af sultne, trætte og tissetrængende danske skoleelever år efter år må sidde som sild i en tønde i C02-forgiftede, overophedede, støjfyldte rum med elendig belysning med garanti for ikke blive så dygtige, som de kan. I stedet for at gøre det indlysende fornødne, kaster skolepolitikerne sig over en lang række tvivlsomme og kontroversielle - men bemærk: gratis! - patentløsninger, hvis gavnlige virkninger i bedste fald vil indfinde et eller andet sted ude i fremtiden: Længere skoledage, inklusion, læringsmålsstyring, lektiecafeer, elevplaner, nationale test, niveaudeling, nye ledelsesformer, nye kontrol – og dokumentationskrav, opløsning af traditionelle, faste strukturer osv. Intet tyder på, at disse mange tiltag virker efter hensigten. Reformpolitikernes ihærdige bestræbelser på at skjule det til trods, fremgår det faktisk af de rapporter og evalueringer, som de selv har bestilt, at skolen bevæger sig længere og længere væk fra de opstillede mål.
Kære skolepolitikere: Forhold jer dog rationelt til skolens udfordringer. Pluk nu de lavthængende frugter, der er synlige for enhver, og send således med ganske få greb den danske folkeskole helt op i toppen af den verdensklasse, I ustandselig taler om. Stol så lidt mere på lærernes vilje til at lave den bedste skole, de kan på de givne vilkår, og find derefter et andet område at profilere jer på. Helst noget I ved lidt mere om end undervisning.
(Udvidet version af indlæg i Weekendavisen 5.8.2016)
