Niels Chr. Sauer
Blog
Kære lærere: Luk så munden op!
Reformpolitikerne, navnlig dem til venstre for midten, har brændt fingrene så eftertrykkeligt på 2013 og hvad deraf fulgte, at de frygter en åben konfrontation omkring skolepolitikken lige nu. Sådan konkluderede Lars Trier Mogensen på bloggertræffet på Gl. Avernæs.
På det netop afholdte træf for Folkeskolens bloggere på Gl. Avernæs holdt journalisten Lars Trier Mogensen (LTM) som lægmand på skoleområdet et eftertænksomt og engageret oplæg over temaet: Hvorfor er det så svært for lærerne at blive hørt? Han opregnede fem centrale udfordringer for lærerstanden, i hurtig rækkefølge: Uddannelsesgabet, autoritetstabet, npm-standardiseringen, disciplinkrisen og forbrugermentaliteten. Folkeskolen, altså bladet, har allerede bebudet en reportage desangående, så jeg vil ikke kaste mig ud i nogen længere redegørelse her, blot sige, at de alle fem sad lige i skabet, og at de hænger meget mere sammen, end LTM synes at have gjort sig klart.
Tag nu fx de to sidste. LTM vil have skolen til at forholde sig mere seriøst, åbent og kontant til disciplinproblemerne. Kort fortalt mente han, at der skal stilles større krav til forældrene om opdragelse af deres egne børn, for skolen kan ikke klare det her selv. Og samtidig fandt han det dybt problematisk, at forældrene i stigende grad optræder som forbrugere i stedet for ansvarlige medspillere i skolen.
Det fik lige mig til at tænde af. Her må den gode mand (og de mange, der synger samme sang om skolens magtesløshed) altså gå et spadestik dybere ned. Hvad nytter det, at han siger, at lærerne ikke må optræde i offerrollen, når han selv peger på fem destruktive megatrends, som han udtrykkeligt vurderer til at ligge udenfor lærernes aktionsradius? Han bestiller jo ikke andet end at beskrive lærerne som ofre, så?
Men provokationen er helt på sin plads; han har nemlig ikke ret i, at lærerne, eller rettere skolen (for skolelederne er i den grad medansvarlige her) KAN rent faktisk gøre noget.
1. Vi kan se i øjnene, at vi ikke kommer nogen vegne med at klynke over forældrene. Som om vi kan opdrage på dem? De forældre her vil da rent ud sagt sk*** på skolen!
2. Skolen skal kunne klare sine disciplinproblemer selv – og det kan den, hvis den tør. Det kræver ikke engang lovændringer.
3. Men det kan den ikke, når skolefolket selv glider ind i servicerollen. Når forældrene – hjulpet på vej af konfliktsky, servile skoleledere - får lov til at optræde som besværlige kunder i butikken, og lærerne pålægges at stå med hatten i hånden bag disken med en goddag-hvad-skulle-det-være-attitude.
Skolen er altså ikke en velfærdsinstitution på linje med børnehaver og plejehjem. Skolefolket - og hermed menes navnlig skolelederne - skal ranke ryggen og træde i karakter som repræsentanter for skolen som dette lands grundlovsfæstede, samfundsbærende kulturinstitution. Læg nu den sleske tale til side, stil den billige portvin væk og gør medborgerne det helt klart, at en skole er ikke er en offentlig tjeneste, undervisning er ikke en form for underholdende tidsfordriv, og lærerne er ikke servicemedarbejdere.
Lærerne er myndighedspersoner, der agerer i henhold til folkeskolelovens formålsparagraf, og de skal ikke have deres vigtige arbejde saboteret - det være sig af nævenyttige politikere, nedladende forældre eller 'umulige' elever.
Lærernes arbejde skal ikke fedtes ind i fritidspædagogik, deres livsvigtige relationsarbejde skal ikke udliciteres til pædagoger eller andre, og de skal ikke trækkes rundt i manegen af skolefremmede it-folk, der vil reducere dem til bogholdere i en fluebenskultur – bare fordi budgetbisserne i finansministeriet lugter besparelser.
Lærerne skal have ret til selv at styre selve undervisningen i klasserummet, de skal have effektiv hjælp til omgående takling af akutte uroproblemer, og de skal have tid til at forberede sig, så de kan lave et ordentligt stykke arbejde.
Reformpolitikerne, navnlig dem til venstre for midten, har brændt fingrene så eftertrykkeligt, at de frygter en åben konfrontation omkring skolepolitik lige nu, mente LTM.
Så drop flinkeskoleattituderne, hævd din lærerprofessionalisme, og skru bissen på! Og frem for alt: Vi skal have kommunalvalg til efteråret, forude venter overenskomstforhandlingerne, og nu kommer agurketiden. Skriv i lokalpressen. LUK SÅ MUNDEN OP!
