Niels Chr. Sauer
Blog
Hold kæft og ret ind
Det, der ved første øjekast ligner en finke, som er røget af panden, er selve kernen i den politik, regeringen og KL fører overfor lærerne
"Den socialdemokratisk ledede regering har initieret og besluttet folkeskolereformen. Qua ovenstående ville det derfor klæde Danmarks Lærerforening, Kreds 38, Halsnæskredsen at holde kæft, rette ind, komme i arbejdstøjet og tage ansvar for Halsnæs Kommunes Folkeskole!". Sådan skrev viceborgmester i Halsnæs Walter Christophersen (DF) forleden til sine byrådskolleger som svar på en henvendelse fra den lokale lærerkreds, der havde formastet sig til at konstatere, at "… det nye byråd i Halsnæs Kommune kører en konfrontatorisk linje. I stedet for at forsøge at indgå en aftale med lærerne har de valgt at løfte timetallet med fem lektioner per uge".
Herregud, fem lektioner fra eller til. Det svarer til forøgelse af arbejdsbyrden på ca. 22 % eller, om man vil, ca. to måneder om året. Er det nu noget at tage sådan på vej over?
Gad i øvrigt vide, hvordan det tager sig ud, når man på én gang prøver at holde kæft og rette ind - og tage ansvar? Det må være noget i stil med Storm P’s monolog 'Sangforeningen Morgenrøden', hvis formand forud for pinseudflugten instruerer damerne i at gå i forvejen med øllet og i det hele taget holde sig i baggrunden.
De fleste politikere vil formentlig afskrive viceborgmesteren fra Halsnæs som en landsbytosse, der ikke har styr på mundlæderet. Men så enkelt er det langt fra. Det er symptomatisk, at hans borgmester overfor Frederiksborg Amts Avis ikke vil undsige hans udsagn. Det forholder sig nemlig sådan, at det, der ved første øjekast ligner en finke, der er røget af panden, fortsat er selve kernen i den politik, regeringen og KL fører overfor lærerne.
Nu skærpes tonen, og det vil vi utvivlsomt se mere af i den kommende tid - i takt med at panikken begynder at brede sig blandt dem, der troede, at lærerne ville stikke halen mellem benene og makke ret, når man sagde BØH til dem. Det næste års tids skoledebat kommer i vid udstrækning til at handle om at placere ansvaret for det forlis, der med overvejende sandsynlighed vil ramme den kommende skolereform, alle tiders mest useriøse, af Asger Baunsbak Jensen betegnet som ’det største svigt i dansk skolehistorie’.
For tag ikke fejl: Der er ikke sluttet nogen form for fred efter sidste års åbne konflikt. Lærerne skal stadig ’knuses’, finansministeren vil stadig ’gå hele vejen’, og selv om det ikke lykkedes KL og regeringen at få lærerne til at komme ’krybende på deres grædende knæ’, så mener et overvældsende flertal af landets kommuner stadigvæk, at de ikke har noget som helst at tale med lærernes demokratisk valgte repræsentanter om. Partisoldater landet over bøjer lydigt nakken for den stærke gruppe af danske thatcherister, der med Moderniseringsstyrelsen som fremskudt base netop nu er i gang med at afmontere folkeskolen som Danmarks bærende samfundsinstitution. Der går en lige linje fra efteråret 2012 - fra KL’s ikke-eksisterende forhandlingsvilje under de såkaldte overenskomstforhandlinger over obstruktionen af forligsmanden og den månedlange pseudokonflikt samt regeringens overgreb mod lærerne og det dermed forbundne magtmisbrug - til marts 2014 og denne viceborgmesters ukontrollerede udslip.
Hvor dybt disse decideret rabiate folks tro på egen fortræffelighed stikker, fik man en levende demonstration af på Kalvebod Brygge d. 7 marts under en FTF-konference om den annoncerede tillidsreform, da administrerende direktør for KL, Kristian Vendelboe, overfor forsamlingen skulle gøre rede for, hvordan KL har tænkt sig at gribe den annoncerede tillidsreform an. Vendelboe, der selv sagt er oplært i finansministeriet sammen med moderniseringsstyrelsens departementschef David Hellemann & konsorter, gjorde nærmest grin med sagen og sagde rent ud, at en tillidsreform sådan set ikke rigtig er noget for KL. Næ, det der skal til, er modernisering, effektivisering og resultatstyring. Det var god latin på politstudiet, da det var der, Kristian Vendelboe og vennerne slog deres folder i slutfirserne. Det var dengang new public management stadigvæk var new, og sådan ser disse folk stadig verden efter godt tyve års ophold i diverse tidslommer indenfor centraladministrationens beskyttende mure. Disse folk helmer ikke, før de har fået lavet hele vores offentlige sektor om til en købmandsbutik, koste hvad det vil.
Med til historien hører, at forsamlingen den dag på Kalvebod Brygge reagerede så kraftigt på Kristian Vendelboes lystige nedsabling af tillidsreformen, at han gik helt i sort og tabte mælet fuldstændigt.
Moderniseringsstyrelsen, også kaldet Hellemannprovinsen på Slotsholmen, har nemlig overset en afgørende detalje. Når Thatcher kunne knuse minearbejderne, var det først og fremmest fordi nationen ikke længere havde brug for dem. Den går ikke med lærerne. Alle bandbullerne mod enhver form for aftaler med lærerne til trods er det nu lykkedes lokale DLF-kredse at hive så mange aftaler i land, at godt hver fjerde lærer rent faktisk kommer til at arbejde under en eller anden form for aftale fra august 2014. Aftaler, der for størstedelens vedkommende ligger langt fra, hvad DLF under normale forhold ville have accepteret, men dog aftaler, som vil blive kunne bruges som platforme for videre samtaler parterne imellem. Skulle det komme til at koste David Hellemann en reduceret præmie i forhold til den kvarte million, Corydon stillede ham i udsigt, hvis det lykkedes at banke lærerne på plads, vil det næppe være retfærdigt. Ingen på denne jord kunne have gjort mere end han har gjort for at reducere lærerne til lønarbejdere.
Det er forår, og der er grøde i luften. Langt de fleste skoleledere og forvaltningsfolk har for længst indset, at muligheden for at gennemføre en skolereform i land med en lærerstand, der bare skal rette ind og holde kæft, er ikke-eksisterende. Men også de er blevet truet med bål og brand, og de har indtil nu veget tilbage. Den går ikke længere. De har en uomgængelig pædagogisk opgave, ikke blot i forhold til de mange byrådsmedlemmer, der tydeligvis ikke tør mene noget selv, men især i forhold til regeringen og KL’s topfolk, som stadig synes at befinde sig i en slags blodrus, når det handler om samfundets interesse i at opretholde den danske model og lærernes forhandlingsret.
Fra 1. august 2014 melder virkeligheden sig imidlertid. Så begynder den langstrakte proces, der ifølge den amerikanske skoleforsker, professor Larry Cuban, altid følger i kølvandet på skolereformer, og som kort sagt går ud på at afbøde de værste skadevirkninger af selvrådige politikeres fejlgreb. Mindst en halv hel snes år vil der formentlig gå, inden folkeskolen har rullet den totalt skolefremmede Moderniseringsstyrelses vanvittige kolonisering tilbage.
Pø om pø vil politikerne sande, at det godt nok er besværligt med alle disse relativt autonome lærere og denne hersens enorme samfundsbærende institution. Men uden går det slet ikke. Og den dag vil komme, hvor danskerne ser tilbage på disse års krig mod lærerne som en ulykkelig parentes i den lange historie om folkeskolen.
