Blog

Kassen bugner, velfærden bløder

Forklar mig, hvorfor borgerne skal udsættes for alle disse besparelser med alt, hvad det indebærer af svigt, smerte og elendighed, samtidig med at staten ligger som en drage ovenpå et bjerg af guld, som vi ikke må røre?

Publiceret Senest opdateret

Medierne flyder over med triste nyheder om svigt i det offentlige, og nu begynder den årligt tilbagevendende sæson for næste års nedskæringer. Gruopvækkende historier om patienter, der får skåret ben af, fordi der ikke er råd til at operere eller ligefrem dør på ventelister. Gamle, der ikke får hjemmehjælp eller ligger med våde bleer i halve døgn. Landsbysamfund, der affolkes, når man nedlægger velfungerende skoler og fjerner buslinjer. Sociale ydelser, der skæres ned til eksistensminimum. Udsættelse af allerede forsinkede miljøtiltag, overbelastning af personale, kaserner, der står og rådner, politi, der ikke kan komme, rædselsscenarier i fængslerne, kulturtilbud, der spares væk osv, you name it. Det er hele vejen rundt.

Niels Chr. Sauer

"Niels Chr. Sauer har gennem en årrække sat sine fodaftryk i skoledebatten. Med stærkt engagement, praktisk indsigt og en skarp pen har Sauer gang på gang taget luften ud af modeluner, slagsordspædagogik og unødige tiltag, der truer læreren som professionel og skolen som institutionen i midten af samfundet." Stefan Hermann, rektor, professionshøjskolen Metropol Niels Chr. Sauer er skoledebattør og tidligere lærer.

Det siger sig selv, at man også i det offentlige må sætte tæring efter næring. Vi skal hele tiden prioritere, pengene kan kun bruges en gang, og der er ikke råd til alt. Vi har allerede en af verdens største offentlige sektorer, og borgerne vil ikke betale mere i skat. Så langt er de fleste med. Men der er noget, jeg ikke forstår.

Igen og igen hører vi politikere prale af landets fremragende økonomi. Der ligger masser af penge rundt omkring i kommunerne, som ikke må røres. Fra Christiansborg hører vi, at vi har en af de stærkeste økonomier i hele verden. Under corona flød milliarderne i en lind strøm, og bagefter hører vi, at det faktisk ikke har slået bunden ud af nogen kasse. Finansministeriet skød langt under målet i sin vurdering af statens såkaldte nettokasse fra august 2022. Nye tal fra Nationalbanken i januar viste 128,7 milliarder kroner i overskud. 52,4 milliarder kroner mere end ventet, svarende til en stigning på 70 procent. I maj fandt man ligefrem 16 mia. kr mere, som man havde overset. Så hvad i alverden foregår der her?

Forklar mig, hvorfor borgerne skal udsættes for alle disse besparelser med alt, hvad det indebærer af svigt, smerte og elendighed, samtidig med at staten ligger som en drage ovenpå et bjerg af guld, som vi ikke må røre? Hvorfor finder vi os i det?

(Kommentar i Jyllandsposten 27.8.2023)