Læs mere fra bloggen: Niels Chr. Sauer
Blog
Taler Tesfaye med to tunger?
Vil Socialdemokraterne frisætte folkeskolen eller bare lave damage control på skolereformen?
Publiceret
Senest opdateret
I kølvandet på den katastrofale slutevaluering af skolereformen i 2020 kastede socialdemokraterne i deres kvide den idé på bordet, at skolerne i to kommuner, Esbjerg og Holbæk, skulle have frie hænder til at gøre, hvad de ville, med deres skoler.
Initiativet blev mødt med noget nær begejstring af lærerne i de to kommuner, men fra flere sider var der skepsis. Navnlig fra Skolelederforeningen, hvis formand ikke var meget for at give slip på den centrale styring af folkeskolen. Han stolede ikke på, at politikerne mente det alvorligt, når det kom til stykket. Han havde ikke tillid til, at der kunne komme noget godt ud af at lægge problemløsningen ud på skolerne, han ville have politikerne til at angive retningen, og han beskyldte regeringen for populisme (https://llk.dk/llcavo).
DLF’s formand var mere
positiv, men han gav udtryk for tilsvarende bekymringer angående spredningen af
ansvaret og advarede imod udviklingen af folkeskolen i retning af tusind
friskoler.
Forleden kom så den første evaluering af frisættelsesforsøget fra Esbjerg Kommune, baseret på knap 5.000 besvarelser fra udskolingselever, ansatte og forældre samt mere uddybende samtaler med grupper af elever og voksne.
Det er noget af den mest opløftende læsning, jeg længe har set, i skærende modsætning til den ubrudte kavalkade af nedslående meldinger om skolereformen. På samtlige tjekpunkter meldes om positiv udvikling. Det gennemgående tema er, at man har flyttet resurser fra kvantitet til kvalitet. Fra lange skoledage til bedre skoledage. Og alle er blevet gladere: elever, lærere, ledere og forældre.
En af skolelederne udtaler (’Skolemonitor’, 27.1.2023): ’Man har flyttet ansvaret og samtalen om, hvad der er en god skole herud, hvor vi laver skolen. Inden frihedsforsøget løb vi hele tiden efter andres dagsordener.’ Han kalder det ’den mest væsentlige effekt’ af forsøget og fortsætter: ’Skolen er blevet vitaliseret. De mennesker, som har dagligdag og direkte engagement, en direkte aktie i skolen, er blevet mere aktive og bevidste om, hvordan vi styrker kvaliteten i skolen. Den lokale samtale om god kvalitet er styrket, og det er en kæmpe fordel.’
Men socialdemokraterne ryster på hånden. Allerede da de første positive tilbagemeldinger fra de to kommuner begyndte at strømme ind i foråret 2022, understregede partiets daværende skoleordfører Jens Joel overfor ’Folkeskolen’, at det der med frisættelse ikke skulle tages så bogstaveligt (https://llk.dk/69hg0u). Utvivlsomt foranlediget af, at alle skolerne havde succes med at afkorte skoledagene, en enkelt af dem (Cosmosskolen i Esbjerg) endda helt ned til kl. 13 på alle klassetrin, pegede han specifikt på spørgsmålet om skoledagens længde.
Men det er bemærkelsesværdigt, at hans argument for at fastholde den centrale styring på dette område var ikke pædagogisk. Det handlede alene om fastholdelse af resurser, idet han antydede, at kommunerne kunne finde på at benytte kortere skoledage som spareredskab. Samme argument er siden blevet anvendt af fhv. undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil, og lur mig, om vi ikke også kommer til at høre det fra Mattias Tesfaye. Men det er da en risiko, de selv kan modarbejde fra centralt hold, hvis de vil? Skal det mon opfattes som en trussel?
Mattias Tesfaye er kommet med nogle kloge betragtninger omkring den politiske overstyring (https://llk.dk/kqpxeo), men spørgsmålet er, om han selv er parat til at tage konsekvensen. Faktum er, at han ikke har travlt med at lære af frisættelsesforsøgenes succes med at korte skoledagene ned. Med sin ivrige promovering af socialdemokraternes nye skolepolitiske dagsorden omkring praksisfaglighed i folkeskolen synes Tesfaye snarere at være til sinds at fortsætte den politiske indblanding i skolens indre anliggender.
Socialdemokraternes valne reaktion på de gode nyheder fra Esbjerg rejser det spørgsmål, som også Hjortdal har peget på: Mener socialdemokraterne det her alvorligt? Eller er der tale om et strategisk tilbagetog til befæstede stillinger, hvorfra status quo så vidt muligt skal opretholdes? Damage control eller frisættelse? Taler Tesfaye med to tunger?
