Niels Chr. Sauer

Blog

Hvor lang tid tror Skaarup, det kommer til at tage, før lærerne har tillid til reformpolitikerne?

Lærerne er skyldige, indtil det modsatte er bevist. Og bevist er det først, den dag lærerne kysser den støvle, der sparkede dem i 2013.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg vil ikke gå så vidt som til at sige, at der slet ikke fandt indoktrinering sted i folkeskolen i 70’erne. Hvordan skulle det kunne undgås i en situation, hvor en prøveafstemning på mit eget seminarium ved valget i 1973 gav VS ca. 80 % af stemmerne, og den yderste højrefløj bestod af et par forskræmte socialdemokrater? Men dels er det et frit land, vi lever i, og dels antog indoktrineringen overhovedet ikke det omfang, som borgerlige politikere blæste den op til. Der blev rent faktisk ikke rejst en eneste sag, og daværende undervisningsdirektør i undervisningsministeriet, Asger Baunsbak-Jensen, har siden offentligt fortrudt den hetz mod lærerstanden, han kom til at sætte i gang. I dag mener han, at det er lærerne, ikke eleverne, der er udsat for indoktrinering.

Niels Chr. Sauer

"Niels Chr. Sauer har gennem en årrække sat sine fodaftryk i skoledebatten. Med stærkt engagement, praktisk indsigt og en skarp pen har Sauer gang på gang taget luften ud af modeluner, slagsordspædagogik og unødige tiltag, der truer læreren som professionel og skolen som institutionen i midten af samfundet." Stefan Hermann, rektor, professionshøjskolen Metropol Niels Chr. Sauer er skoledebattør og tidligere lærer.

I øvrigt skal al ståhejet dengang vurderes på baggrund af en folkeskole, hvis marv og ben lige fra fødslen var gennemsyret af chauvinisme, borgerligt menneskesyn og kristelige værdier. På skolernes gange hang portrætterne fra kongerækken, eleverne skulle i et væk rejse sig for Gud, konge og fædreland og rable salmevers af sig, og børn fra samfundets nederste lag blev rutinemæssigt forholdt adgang til boglig uddannelse. Den danske slavehandel, arbejderbevægelsens historie, socialismen og de store revolutioner var ikke-eksisterende i de autoriserede historiebøger, der havde storsvindleren C. F. Tietgen og bordelejeren H. N. Andersen som de store helte - næst efter Kong Skjold, søn af Odin. Ikke et ord om overklassens utallige svinestreger op gennem historien, og kom man som lærer for skade at sige noget som helst fordelagtigt om et eller andet kommunistisk koryfæ, lænede man sig op ad en fyring. Øretæverne sad løst, hvis man som barn fra et arbejderhjem formastede sig til at mene noget andet end lærerne.

Der skulle altså med andre ord ikke meget til at fremprovokere borgerskabets vrede. Omvæltningen i kølvandet på 68-oprøret var så sandelig til at få øje på, et veritabelt dæmningsbrud, og det skabte en bitterhed i det borgerlige Danmark, som stak så dybt, at den her 50 år efter endnu ikke har raset ud.

Det så vi forleden, hvor DF’s skoleordfører Alex Ahrendtsen sammen med gruppeformand Peter Skaarup pludselig afslørede, hvad der er den egentlige årsag til, at lærerstanden efter deres mening stadig ikke kan betros den autonomi, der er selve forudsætningen for at bedrive det engagerede lærerarbejde: De borgerlige politikere på Christiansborg stoler simpelthen ikke på lærerne! De mistænker dem for på femte årti at indoktrinere eleverne til ikke at stemme borgerligt. Kendsgerninger, såsom at DF i dag er landets næststørste parti, eller at afstemninger blandt skolelever gennem mange år har givet borgerlige flertal, distraherer dem åbenbart ikke.

Alligevel skal d’herrer såmænd have tak. Tak for at give os allesammen en ren r** at trutte i. Nu ved vi, hvor vi har dem. Vi noterer os, at repræsentanter fra S, R, SF og EL har været ude med kritik af deres udsagn, hvilket vidner om en glædelig udvikling hos de tre partier, der som regering for fem år siden tromlede lærerne ned. Men det interessante er, at VLAK-regeringen i hvert fald indtil nu har forholdt sig tavs.

Det lover ikke godt for udkommet af den lærerkommission, der skal forsøge at samle stumperne op efter den togkatastrofe i slow motion, man plejer at kalde skolereformen. Ahrendtsen er i gang med at skyde projektet i grus, når han afviser at give lærerne mere frihed og siger: "Lærerne skal overbevise os om, at de ikke indoktrinerer eleverne. Og så skal lærerne selvfølgelig have tillid til os politikere, at vi nu har tillid til dem". Og Skaarup fremturer: ”Det vil tage tid, før der er fuld tillid til lærerne”

Det kaldes omvendt bevisbyrde, og det er et sikkert kendetegn ved et totalitært samfund: Lærerne er skyldige, indtil det modsatte er bevist. Og bevist er det først, den dag lærerne kysser den støvle, der sparkede dem i 2013.

Hvor lang tid tror Skaarup, det kommer til at tage, før lærerne har fuld tillid til reformpolitikerne?