Niels Chr. Sauer
Blog
Politikens pinlige niveau
Politiken lederkollegium snorksover, når det handler om skolereformen
Dagbladet Politiken, der har udråbt sig selv som ’organet for den højeste oplysning’ her til lands, spiller en stor rolle i skoledebatten, derom ingen tvivl. Det læses flittigt i skoleverdenen, og derfor forventer man også et højt niveau i den til tider ganske ophedede diskussion om skolereformen. Men det kniber undertiden ganske gevaldigt, og nu nærmer jeg mig kvalmepunktet.
Den leder, bladet leverede på forsiden ved skolestart d. 14. august, betitlet ’Hold fast i skoleskemaet’, er et sørgeligt bevis på, at dets lederkollegium ikke har greb om dette stofområde Er sådan en omgang småpludrende papegøjesnak virkelig alt, hvad Politiken kan præstere i denne sag?
Lederen beskriver indledningsvis den massive modstand mod de lange skoledage blandt elever, lærere og forældre og spørger så, om tiden er kommet til at gøre dem kortere. Nej, lyder svaret, for det vil medføre at ”...de nye tiltag, der skulle gøre skoledagen mere varieret, farverig og sammenhængende – som bevægelse, lektiecafeer og ’den åbne skole’ – presses ud.” Som om de ’nye tiltag’ har materialiseret sig? Bevægelse har vi fået lidt mere af i skolen jovist, men lysår under det lovede niveau på 45 minutter daglig, og kun i de de små klasser, hvor mangel på fysisk aktivitet i forvejen ikke var noget problem. I de store klasser, hvor der virkelig er brug for mere motion, er der intet sket, og det kommer der heller ikke til, før der bliver bygget i omegnen af 1000 nye idrætshaller. Så det …
Lektiecafeerne var tænkt som løftestang for kampen mod den negative sociale arv, men de elever, der skulle frelses af dem, er rent faktisk ved at kaste op over dem. Og den åbne skole er stadigvæk bare en smuk drøm, der måske kunne blive til virkelighed, hvis skolerne havde råd til transport, entreer og gæstelærere, og hvis lærerne havde tid til at organisere samarbejdet. Men det har de ikke.
Politiken fortsætter: ”Dernæst vil kortere skoledage betyde, at antallet af faglige timer vil blive skåret ned og svække det faglige niveau. ” Hvem i alverden har nogensinde foreslået det? Ved skribenten ikke engang, at de timer, der ønskes fjernet, netop ikke er de faglige timer, men spildtiden i den understøttende undervisning og lektiecafeerne?
Og videre:”Har kritikerne fuldstændig glemt det, der var målet med hele øvelsen? At udfordre de dygtigste elever? Løfte de fagligt svageste elever? Styrke danske elevers læse- og matematikkundskaber? Og bryde den sociale arv? ”. Nej, det har vi ikke glemt. Men har skribenten fuldstændig glemt at undersøge, om noget af det overhovedet sker? Hvis han havde gjort det, ville han vide, at der snarere sker det stik modsatte.
Vi nærmer vi os slutningen: ”Når undervisningsministeren idealiserer barndommen som frihedens rige, er vi andre, der mere tror på styrken i en barndom med fokus på fællesskab og faglighed. ” Ja, har man nogensinde hørt noget mere åndssvagt: ’Frihedens rige’ - vorherrebevares! Jamen hvad er det for et blad, jeg sidder med her? Tante Berlinger anno 1920 eller hvad?
Og endelig udgangsbønnen: ”Giv reformen tid til at virke.” Tre år har nationens børn levet under reformens åg uden at noget af al det skønne, de blev lovet, er blevet til noget. De, der var 6, da reformen kom, er nu 9. Ved skribenten, hvor lang tid tre år er for et lille barn? Hvor mange kostbare, nej, uerstattelige barndomsår skal der ofres på verdens længste skoletids alter, før reformpolitikerne kommer ned fra træet?
Det her er ikke Politiken værdigt.
http://politiken.dk/debat/ledere/art6066549/Hold-fast-i-skemaet
