Niels Chr. Sauer
Blog
Ønskes: En modig kommission
I lyset af den netop frigivne rapport fra Ledelseskommissionen er det nødvendigt at sige højt og tydeligt: Fri og frels os fra en kommission, der er så indspist med de toneangivende politikere, at den selv gør det beskidte arbejde med at trække tænderne ud af de kontroversielle fund, den ikke kan komme udenom.
For et par dage siden kom Ledelseskommissionen endelig med sine anbefalinger til bedre ledelse i den offentlige sektor. Ti mennesker med praktisk og teoretisk viden på området har foretaget en undersøgelse involverende alle ledere i det offentlige, og det har resulteret i 22 såkaldt ’centrale fund’ om ledelse. Nu skulle man så tro, at disse fund udgør den empiriske rygrad i kommissionens arbejde, men sådan forholder det sig ikke.
Jeg har plukket to af kommissionens fund ud og advarer om tør læsning:
Det 4. fund udspringer af dette spørgsmål til lederne: ”Vurderer du dokumentationsprocedurer som understøttende eller begrænsende for, at du kan opnå resultater med din enhed? Hertil svarer 49 pct. af lederne fra skoleområdet ’begrænsende’, 25 ’neutral’, og 26 ’understøttende’. Gennemsnittet for hele den offentlige sektor er hhv. 46, 24 og 31 pct. Den noget neddæmpede, men uomgængelige, kortfattede konklusion lyder: ’Dokumentationskrav fylder, og mange oplever det som begrænsende’.
Lederne vurderer altså, at de ovenfra kommende dokumentationskrav ødelægger mere end de gavner.
Men så kommer kommissionens uddybende kommentar: ”Dokumentation er centralt for at sikre et klart ansvar ned igennem styringskæden og viden, så relevante aktører også kan ansvarliggøres. Men når det kommer til dokumentation, er det også vigtigt,at lederen påtager sig rollen som oversætter. Dokumentationen skal gøres meningsfuld for medarbejderen.Vi ved med sikkerhed, at kontrollerende styring eller decentralt uforankrede dokumentationskrav kan demotivere både ledere og medarbejdere. Det skal i videst muligt omfang forebygges. Det betyder ikke, at styring og dokumentation skal afskaffes, men derimod at begge dele ultimativt skal kunne begrundes i hensynet til værdiskabelsen for borgere og samfund, og at kommunikationen om denne betydning skal føres helt igennem til de udførende led - gerne med feedbackmekanismer opad i hierarkiet”
Den dybt alvorlige problemstilling, undersøgelsesresultatet peger på, adresseres overhovedet ikke. Ledernes svar tages ikke for pålydende. Kommissionen bortforklarer, snakker udenom og kommer med politiske formaninger. Man siger indirekte: Nå, så I er stærkt utilfredse med det her? Jamen så må I så sandelig tage jer sammen, for det her bliver ikke anderledes, og I kan lige så godt belave jer på, at der kommer endnu mere af det fremover, for det er nu engang vores politik. Fhv. direktør i Moderniseringsstyrelsen David Hellemanns fysiske tilstedeværelse i kommissionen er til at få øje på. .
Herefter et blik på det syvende fund, der udspringer af spørgsmålet: ”Vurderer du samarbejde med personaleorganisationer som understøttende eller begrænsende for, at du kan opnå resultater med din enhed?” Hertil svarer 11 pct. på skoleområdet ’begrænsende’, 28 ’neutral’ og 61 ’understøttende’. Gennemsnitstallene for hele den offentlige sektor er hhv. 11, 33 og 57 pct.
Det overenskomstbaserede samarbejde med de ansatte er altså velfungerende, og det gavner meget mere end det ødelægger.
Men se så kommissionens uddybning: ”Undersøgelsen viser, at samarbejdet med personaleorganisationerne for en del er velfungerende. Men den viser også, at det for en del ikke direkte opfattes understøttende og for en gruppe, er direkte begrænsende. Det er centralt,at også samarbejdet med personaleorganisationerne understøtter det fælles mål om at levere værdi til borgerne og samfundet som sådan. Undersøgelsen understreger, at der stadig er potentiale for at udvikle og forenkle rammerne for den institutionaliserede medarbejderinddragelse, så det lokale samarbejde kan komme til at virke endnu bedre.”
Eller på jævnt dansk: Det kan godt være, at I synes, at samarbejdet omkring overenskomsterne med fagforeningerne fungerer fint, men nu skal I ikke komme for godt i gang. Vi er ikke sat i verden for at sikre medarbejdernes arbejdsglæde. Der er stadig noget at komme efter, og det kan borgerne ikke være tjent med. Derfor ser vi os desværre nødsaget til at neddrosle denne del af vores arbejde.
Med andre ord: Formålet med denne kommission er ikke at finde ud af, i hvilket omfang de tiltag, vi har sat i værk, reelt bidrager til opgaveløsningen med henblik på at forbedre dens kvalitet. Formålet er alene at undersøge i hvilket omfang de tiltag, som vi ønsker, implementeres. Politikken er ikke til diskussion. Vi vil have øget topstyring, sikre kommandoveje og mere kontrol i form af styrket dokumentation samt afvikling af den danske models utidssvarende begreber om medarbejderindflydelse og aftaleret via overenskomster. Hvis vores system ikke virker, er det som udgangpunkt ikke systemet, der fejler, men de mennesker, der bemander det. New public managenent is here to stay! Fhv. direktør i Moderniseringsstyrelsen David Hellemanns fysiske tilstedeværelse i kommissionen er mildest talt til at få øje på.
Det her bekræfter naturligvis de bekymringer, som ikke kan undgå at ledsage kommissionsundersøgelsen af lærernes arbejdstid. Fri og frels os fra en kommission, der er så indspist med politikerne, at den selv gør det beskidte arbejde med at trække tænderne ud af de kontroversielle fund, den ikke kan komme udenom! Nu er rekvirenten i dette tilfælde jo imidlertid ikke Finansministeriet, men Danmarks Lærerforening og KL i forening.
Hvis nogen forestiller sig, at ’vores’ kommission kan slippe godt fra at lukke lærerne ned på den måde, bliver de klogere. Det, lærerne forventer og har krav på, er en nådesløs afdækning af de enorme arbejdstidsproblemer, der er opstået i folkeskolen efter skolereformen, uanset hvad de bunder i. Og uanset hvem der måtte føle sig trådt over tæerne. Det handler ikke om politisk forfængelighed, men om folkeskolens mulighed for at løfte sin opgave i samfundet.
