Niels Chr. Sauer

Blog

Striden om reformen går ind i en ny fase

Børne- og kulturcheferne er ved at tabe selvbeherskelsen. Reformmodstanden er ikke længere marginaliseret, og reformfolkene har problemer med at finde en grimasse, der kan passe.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Børn- og Kulturchefforeningen BKF har sendt et højst usædvanligt brev til KL i anledning af undervisningsministerens og lærerformandens fælles brev til lærerne  fra forleden. Brevet er bemærkelsesværdigt af mindst to grunde.

Niels Chr. Sauer

"Niels Chr. Sauer har gennem en årrække sat sine fodaftryk i skoledebatten. Med stærkt engagement, praktisk indsigt og en skarp pen har Sauer gang på gang taget luften ud af modeluner, slagsordspædagogik og unødige tiltag, der truer læreren som professionel og skolen som institutionen i midten af samfundet." Stefan Hermann, rektor, professionshøjskolen Metropol Niels Chr. Sauer er skoledebattør og tidligere lærer.

For det første udtrykker brevet en grad af forurettelse, der er mildt sagt usædvanlig i de kredse – i hvert fald på tryk. For det andet – nå, det vender jeg tilbage til.

BKF finder det således intet mindre end ’stærkt kritisabelt’ at ministeren ’politiserer’ sammen med lærernes fagforening, ’vel at mærke når det er en privatsag at være medlem af en fagforening’, som det hedder i brevet. Der er iflg BKF tale om ’en utidig omgåelse af det kommunale ejerskab og den kommunale ledelse af folkeskolen’, og det ’forstærker den stigende uklarhed om, hvem der ejer folkeskolen’. Ministeren er ’klart gået over grænsen for, hvad der er tilstedeligt som minister, og derved 'undergraver (hun) den lokalpolitiske autoritet på skoleområdet’

I anledning af brevet udtaler BKF’s chef Jan Henriksen til Fyens Stiftstidende, at ministeren ’… i princippet opfordrer (..) lærerne til at udfordre et eventuelt kommunalt ønske om at drive folkeskolerne i en bestemt retning’. Mette Nielsen, socialdemokratisk medlem af KL's børne- og kulturudvalg og byrådsmedlem i Viborg, mener, at ’...brevet handler mere om ministeren og hendes meritter end om folkeskolen. Og når man henvender sig direkte til ansatte hen over hovedet på deres arbejdsgiver, er det mangel på respekt’. Jane Jegind, venstremedlem af KL's børne- og kulturudvalg og rådmand i Odense. siger: ’ ...Vi har at gøre med en minister, som ikke kan skille rollerne ad. Folkeskolen har behov for ro og kontinuitet og har slet ikke brug for en minister, som forsøger at genåbne diskussionen om præmisserne for skolereformen’. Og Niels Egelund hælder som sædvanlig benzin på bålet med en bemærkning om, at ministeren ’fraterniserer med fjenden’, dvs. Anders Bondo Christensen.

Merete Riisager afviser kritiken: ’Det er komplet uforståeligt. Jeg er minister og politiker og beskyldes nu for at politisere. Embedsmændene derimod er sat i verden til at drive folkeskolerne inden for de rammer, som Folketinget og kommunalpolitikerne lægger. De er ikke sat i verden til at blande sig i, hvad jeg siger til hvem.’ Og endvidere: ’… Det er min opgave som minister at få både reform og folkeskole til at fungere. Det sker ved at styrke de dele af reformen, som fungerer og justere de dele af reformen, som ikke fungerer så godt.’

Med til historien hører, at Merete Riisager har sendt lignende breve til pædagogerne på skolerne, skoleledelserne, skolebestyrelserne og til de politiske børn- og ungeudvalg i kommunerne, sidstnævnte med Anna Mee Allerslev (R), borgmester i København og formand for KL's Børne- og Kulturudvalg, som medunderskriver. Men det er altså alene brevet til lærerne, der får BKF til at tænde af.

Og så til for det andet, hvilket jeg kvier mig lidt ved, fordi jeg ved, at det vil virke som en rød klud på mange ikke-lærere, men det hører altså med: Brevet er simpelthen så sprogligt ubehjælpsomt og smækfuldt af skrivefejl, at man tror det er løgn, afsenderen taget i betragtning. Ikke mindre end 16 steder må jeg som dansklærer svinge den røde blyant, hvortil kommer meningsløse gentagelser og en sproglig klodsethed, der er et skolebarn værdig. Tilsammen vidner det om en ligegladhed med detaljen, som BKF slet ikke kan tillade sig i en sådan sag.

Det er tydeligt, at panikken på reformfløjen tager til. Nu begynder det at stærkt, også for stærkt, i hvert fald for nogle. Striden om folkeskolereformen går ind i en ny fase. Modstanden er ikke længere marginaliseret, og reformfolkene er ved at miste selvbeherskelsen. De har alvorlige problemer med  at finde en grimasse, der kan passe. Nu gælder det om at fastholde presset.

http://www.fyens.dk/indland/Minister-og-kommuner-i-aaben-konflikt-om-folkeskoler/artikel/3179542