Niels Chr. Sauer
Blog
Flip-flop artisten Pernille
Pernille Rosenkrantz-Theils udtalelser i Folketinget d.4.6. om de lange skoledage er bevisligt usande, og de sætter endnu engang skolefolkets tålmodighed på en hård prøve. Hvor mange gange kan en politiker flip-floppe og lande på benene, dvs. bevare sin troværdighed?
Hvor mange gange vi efterhånden har oplevet det, ved jeg ikke, men i hvert fald nok til, at det nu kan fastslås, at der må være tale om en helt bevidst taktik, som undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har rendyrket. Først giver hun pludselig og uventet udtryk for ny forståelse og imødekommenhed overfor reformkritikerne, men ligesom optimismen begynder at spire blandt skolefolket, slår hun den ned med en kontramelding, der signalerer, at alt er som før. Hun opnår tre ting på denne måde: Hun scorer nogle hurtige point på den politiske scene, hun skaber forvirring blandt sine modstandere, og hun køber sig tid. På denne måde er det lykkedes hende at holde reformmodstanden hen med snak i indtil videre to år. Det kaldes politik.
I går d.4. juni lavede Pernille så endnu et af sine spektakulære flip-flop numre. Tre dage efter at have åbnet for afskaffelsen af de absurd lange skoledage afviste hun fra Folketingets talerstol, at de udgør noget problem, og sagde videre: ” (…) Hvad skoledagens længde angår, er der ikke videnskabeligt belæg (… for at de er et problem, min bemærkning, NCS). Redegørelsen konkluderer, at børnene selv mener, de går for lang tid i skole. Det mente vi også, da jeg gik i skole. Man kan have holdninger til det, men belægget for, at de lange skoledage skulle være et problem fagligt eller trivselsmæssigt findes ikke i følgeforskningen".
Dette er direkte usandt.
Følgeforskningen fastslår, at de positive effekter af de lange skoledage er udeblevet. Det kan hermed som minimum konstateres, at de ca. 3 mia om året, som de lange skoledage er værd, er hældt ned ad brættet til ingen som helst nytte. Hvordan kan det ikke være et problem?
Endvidere påviser følgeforskningen negativ udvikling både hvad angår faglighed og trivsel. Den forringende faglighed er indiskutabelt udtryk for faldende kvalitet i undervisningen, som hænger uløseligt sammen med lærernes øgede stress, mangel på tid til forberedelse og feedback samt elevernes indlysende vanskeligheder med at holde dampen oppe i de lange skoledage
Hvad angår elevernes trivsel, har følgeforskningen ikke været designet til at afdække en evt. negativ udvikling. Man har således ikke ønsket at stille de ældre elever det helt indlysende spørgsmål, om de oplevede reformen som et trivselsmæssigt fremskridt eller tilbageskridt. Thorning-regeringen gik så vidt som til at forbyde forskerne at viderebringe de første, pinlige tal for elevernes vrede over de lange skoledage, som, da det lykkedes Folkeskolen at grave dem frem til sidst, viste godt og vel en fordobling i andelen af utilfredse elever i forhold til før reformen. Ligeledes er det logik for burhøns, at de elever, som i forvejen havde svært ved at klare de korte skoledage, herunder navnlig inklusionsbørnene, har haft det endnu sværere med de lange discountdage.
Pernille Rosenkrantz-Theils udtalelser i Folketinget d.4.6. om de lange skoledage er bevisligt usande, og de sætter endnu engang skolefolkets tålmodighed på en hård prøve. Hvor mange gange kan en politiker flip-floppe og lande på benene, dvs. bevare sin troværdighed?
