Læs mere fra bloggen: Niels Chr. Sauer
Blog
Skamløs beslutning fra regeringen
Jeg vil helst tro, at Mattias Tesfaye ikke selv er helt klar over, hvad det er for et spil, han har fået hovedrollen i her.
Publiceret
Senest opdateret
Regeringens store udspil på folkeskoleområdet er en blandet landhandel. Ikke mindre end 35 forslag, de fleste gode, stort og småt, nyt og gammelt, men ærlig talt temmelig hulter til bulter.
Man skal dog som lærer være noget af et utaknemmeligt skarn for ikke at glædes over det signal om styrkelse af lærernes position i skolens hverdag, der ligger i flere af forslagene. Endelig erkender socialdemokraterne tilsyneladende deres fatale fejlgreb i 2013 og viser vilje til at gøre skaden god igen! Ikke mindst kapitalbrøleren med de lange skoledage, som de ellers har forsvaret ud i det absurde, lægger de nu afstand til.
Men de giver ikke slip på rovet fra lockouten.
Det er derfor tvivlsomt, om lærerne vil opleve nogen nævneværdig styrkelse, når det kommer til stykket.
Lad mig rekapitulere. Det, politikerne gjorde i 2013, var bl. a., at de suspenderede lærernes aftaleret på arbejdstid og pålagde dem væsentligt mere undervisning uden at fjerne andre opgaver. Ifølge en opgørelse fra 2017 steg lærernes gennemsnitlige undervisningstid fra ca. 650 (klokke-)timer årligt til ca. 780 timer svarende til indholdet af en ugentlig arbejdsdag til en samlet værdi af 3-4 mia. kr. om året. Hvor niveauet ligger i 2023, vides ikke, men det er formentligt faldet en smule pga. den afkortning af undervisningstiden, der allerede har fundet sted.
Nu er det så gået op for reformpolitikerne, at det, de fik for de milliarder, de hentede i lærernes lommer i 2013, simpelthen ikke er pengene værd. De lange skoledage har intet godt gjort i skolen. Derfor har skolerne siden corona midlertidigt haft mulighed for at sende en del af denne resurse retur til undervisningsopgaven i form af kortere skoledage, der har muliggjort omkostningskrævende tolærerordninger, og langt de fleste skoler har i varierende omfang gjort brug af ordningen.
I regeringens nye forslag åbnes der mulighed for at afkorte det samlede skoleforløb med op til 1700 timer. Udnyttes den mulighed i fuldt omfang, vil det indebære et samlet skoleforløb på i alt 10.260 timer imod OECD-gennemsnittet på ca. 7.800 timer, og Danmark vil altså fortsat have et af verdens længste grundskoleforløb, 60 pct længere end den topscorende finske skole.
At sige, at vi har gjort op med den lange skoletid, er altså en sandhed med modifikationer. Men det er ikke det værste.
Til forbløffelse for de fleste skolefolk åbner regeringen nu for, at de midler, der frigøres ved afkortning af skoletiden, kan bruges til en række formål, der ikke har med undervisningens varetagelse at gøre; eksempelvis til ansættelse af pædagoger i SFO eller til indkøb af undervisningsmaterialer.
Og det lyder måske meget tilforladeligt, men det er ret beset en skamløs beslutning, der rejser spørgsmålet, om reformpolitikerne overhovedet har begrebet karakteren af den kolossale skævert, de slog i 2013.
Dengang brød de så at sige ind i lærernes overenskomstmæssigt tyverisikrede hus med magt, ragede for over 3 milliarder kr. ud af skabene og løb med tyvekosterne. Nu kommer reformpolitikerne så tilbage til lærerne med de stjålne sager og kræver at få dem byttet til noget, de hellere vil have, end det de stak af med i 2013.
Jeg vil helst tro, at Mattias Tesfaye ikke selv er helt klar over, hvad det er for et spil, han har fået hovedrollen i her.
