Læs mere fra bloggen: Niels Chr. Sauer
Blog
De lange skoledage har gjort skolen til en trykkoger
Men småjusteringer rækker ikke. De små skal slutte ved tolvtiden, de mellemste ved ettiden og de store ved totiden
Offentliggjort
Sidst opdateret
De lange skoledage har gjort skolens smeltedigel til en trykkoger, der producerer mistrivsel og stress, og erkendelsen af dette faktum breder sig langsom men sikkert, ikke blot i skolekredse, men i hele befolkningen. Men processen går for langsomt, og niveauet er for uambitiøst. Et par timer mindre om ugen rækker på ingen måde. Det vil slet ikke reducere presset på elever og lærere tilstrækkeligt, det vil ikke frigøre resurser nok, og det vil ikke fremprovokere den nødvendige nytænkning. Der er brug for politisk mod til at tage tyren ved hornene.
Vi skal have en skole, hvor de små slutter ved tolvtiden, de mellemste ved ettiden og de store ved totiden.
Jamen så kan de jo ikke nå det, de skal, lyder indvendingen. Jovist kan de så. 12-13-14 vil ikke være andet end en tilbagevenden til normaltilstanden. Det er faktisk stadig ca. 5 % over den gennemsnitlige undervisningstid i OECD, og det er ca. 20% mere de finske PISA-topscoreres undervisningstid. Når danske elever i dag går ud af 6. klasse, har de allerede fået lige så mange undervisningstimer, som de finske elever får i hele deres skoleliv!
Socialdemokraterne, der ene af alle stadigvæk forsvarer den groteske beslutning i 2013 om verdens længste undervisningstid til danske børn, er klogeligt holdt helt op med at argumentere pædagogisk. Nu siger de, at de lange skoledage er et værn mod besparelser i skolen. Som om man ikke kan binde resurserne til andet end timetallet, fx via centrale aftaler om loft over lærernes undervisningstid, klassekvotienter, tolærerordninger mv.
De lange skoledages afskaffelse er ikke en patentløsning, som med et trylleslag vil ændre alt. Men de lange skoledage holder skolen i et jerngreb til ingen verdens nytte. Otte ud af ti elever har i alle undersøgelser desangående bedt om at blive fri for dem, og ni ud af ti forældre til børn, der har fået fjernet afkortet skoledagene, har ifølge Undervisningsministeriets egne undersøgelser oplevet det som et fremskridt. Alle - børn, lærere, ledere og forældre - omkring de skoler i Holbæk og Esbjerg, der har kortet skoledagene væsentligt af, beretter om et bedre skoleliv. I skrivende stund har ’Folkeskolen’ netop fremlagt en undersøgelse, der viser, at det er lærernes absolut største valgønske, og når man ser nærmere på de efterfølgende valgønsker, kan man konstatere, at forudsætningen for, at de kan blive til noget, er, at det første ønske – afkortning af skoledagen – realiseres.
Udover den kolossale befrielse, det vil være for elever og lærere, er afkortningen, forudsat at den bliver stor nok, simpelthen den eneste reelle mulighed for at frigøre resurser, der kan finansiere det kvalitetsløft over en bred front, der skal til. Lærernes tid til forberedelse vil kunne øges, de vil kunne give den enkelte elev mere opmærksomhed, og kreativiteten, engagementet, og glæden vil kunne finde bedre fodfæste i dagligdagen. Der vil blive bedre råd til tolærertimer, konflikterne i klassen, navnligt i indskolingen, vil aftage, trivslen vil øges, den eksplosive vækst i andelen af børn med psykiatriske diagnoser vil kunne dæmpes eller måske ligefrem stoppes. Og de sårbare børn, som stadig vil være der, vil i højere grad kunne inkluderes i fællesskabet.
De, der vil afvise mit ræsonnement, skylder at komme med et brugbart alternativ. Men kom ikke og sig, at det er umuligt. Hvor der er en vilje, er der en vej.
