Niels Chr. Sauer
Blog
Brev til en chefredaktør
En lille historie fra ok-debattens frontlinje.
Jeg har lige haft en ejendommelig oplevelse. Jeg blev kontaktet af Clement – Debatten ved middagstid og spurgt om jeg ville medvirke i aften ang. ok 18. Jeg slog straks til og fik lidt efter udsendelsessynopsen, hvoraf det fremgik at jeg skulle stå overfor en kendt debattør, chefredaktør fra en af de mest respekterede, landsdækkende aviser, kun os to. Jeg ringede derind og spurgte, hvad vores diskussion skulle handle om og fik at vide, at den skulle tage afsæt i en voldsom kritik mod Bondo, der efter redaktørens mening var skyld i katastrofen i 2013, fordi han var og er uduelig. Han kunne bare have gjort som GL's formand Gorm Leschly: Bøjet sig og dermed undgået konflikt.
Jeg spændte bælte og begyndte at glæde mig til aftenens udsendelse.
Umiddelbart efter blev jeg imidlertid ringet op igen og fik besked om, at redaktøren var sprunget fra. Han ønskede ikke at fremføre sine synspunkter i tv.
Jeg vil ikke fortælle redaktørens navn. Men det fik mig til at skrive nedenstående til redaktøren:
Kære XX
Debatten har meddelt mig, at vi alligevel ikke skal mødes i aften. Det ærgrer mig, at jeg dermed ikke får mulighed for at skyde dine forkerte påstande om Bondos fejl og mangler ned, så alle dem, der har læst din kritik af ham, også kan blive klogere. Især fordi dit (tidligere?) syn på Bondo desværre er ganske udbredt, ikke mindst blandt mediefolk. Rent karaktermord.
Intet, Bondo kunne have gjort anderledes i 2013, ville have kunnet afværge konflikten. INTET. Ikke engang hans betingelsesløse underskrift på KL's ultimative krav. Hans egne havde skudt ham ved daggry, og urafstemningen havde resulteret i et endnu større nej end de 84%, der underkendte gymnasieformanden, som efterfølgende måtte forlade posten i vanære. DLF's urafstemning var nemlig ikke sammenkædet med nogen (GL's var sammenkædet med AC), så det havde resulteret i en strejke, der omgående ville være blevet besvaret med en total lockout.
Og da KL havde obstrueret forligsmanden, så hun ikke kunne skrive nogen mæglingsskitse, var vejen hermed banet for at konspirationen mod lærerne kunne fuldbyrdes i form af Lov 409, sådan som også ILO konkluderede.
Bondo og Ziegler sad overfor hinanden i mindre end fire timer i hele forløbet fra december 2012 til det såkaldte forhandlingssammenbrud, som udløste lockouten. Det eneste, Ziegler havde at meddele ham, var, at KL's krav ikke var til forhandling. Ikke et komma ville KL flytte. Han kunne vælge mellem at skrive under eller få en lockout.
Bondo/DLF gav efter på alle punkter - vi kunne jo godt se, hvad der var på vej. Undtagen et eneste: Kravet om bortfald af ethvert loft over undervisningstimetallet for den enkelte lærer. Men 10-1 til arbejdsgiverne var altså ikke nok. De ville have en 10-0 sejr, 'gå hele vejen' som de sagde, og sådan var det hele fixet af Corydon og Wendelboe.
Pressens takling af hele processen - og det gælder stort set alle medier - var og er fortsat det rene dilettanteri. I er blevet og bliver trukket rundt ved næsen af reformpolitikerne, og det er, undskyld mig, en flov historie for jeres profession.
Bondo er en knalddygtig og bundredelig forhandler. Han har i sin egenskab af valgt og genvalgt forhandlingsleder for over ½ million offentligt ansatte landet overenskomster i 2008, 2011, 2013 og 2015 og for lærerne i 2005, 2008, 2011 og 2015. Spørg hans modparter, borgmestrene Keld Hansen, Herlev, Mads Lebech, Frederiksberg og Michael Ziegler, Tåstrup, om de har oplevet ham som en person, der satte sig surt over i hjørnet og ikke ville indgå aftaler, hvor der blev givet og taget. Kun i 2013 gik det galt, og da var han aldeles sagesløs.
Jeg håber din nyvundne erkendelse vil sætte sig spor i (avisens navn)s spalter. Der er i den grad brug for en mere redelig fremstilling her på kanten af katastrofen. Hvis I vil, bidrager jeg gerne selv med en kronik .
Mvh Niels Chr. Sauer
