Niels Chr. Sauer
Blog
Mærskmilliardens forbandelse
Folkeskolen solgte sin førstefødselsret for en ret linser til erhvervslivet i 2013. Og var den endda uspiselig.
Da skolereformen trådte i kraft, steg mængden af undervisning i folkeskolen ifølge OECD med et slag fra omkring 8.300 timer (børnehaveklassen medregnet) til ca. 11.000 timer, svarende til 32%. Samtidig blev en lang række omkostningskrævende tiltag beordret iværksat: mere spændende og varieret undervisning, mere aktivitet ud og ind af skoleportene, linjefagsuddannede lærere etc. Men der fulgte ingen penge med, og siden da har kommune efter kommune med lov 409 i hånd skåret yderligere ned på skoleområdet. Vi har i dag et decideret discountskolesystem, hvor prisen pr. undervisningstime pr. elev ligger ca. 30 % under prisen i de andre nordiske lande.
I den situation er folkeskolen naturligvis taknemmelig for ethvert ekstra tilskud udefra, så da Mærsk lige i kølvandet på reformen annoncerede, at de ville forære folkeskolen en milliard kroner, var der ikke et øje tørt. Ingen - end ikke undertegnede – havde dengang paraderne oppe overfor det, der siden har vist sig at blive en forbandelse for folkeskolen. Denne ene milliard, som svarer til ca. 2,5 % af folkeskolens årlige udgifter, har kostet skolen dens sjæl.
Vel er der også igangsat fornuftige udviklingsprojekter i mærskregi, men langt de fleste af pengene er gået til udvikling af reformens læringsevangelium: Kurser, seminarer og konferencer om den nu kuldsejlede læringsmålstyring, udviklingsprojekter i kølvandet på dette med læringsagenter i spidsen for alle mulige, ubrugelige best practice ideer. Bekostelig efteruddannelse af linjefagslærere, der kunne faget i forvejen, men bare aldrig havde fået papir på det, oplæring af skoleledere i mere NPM, dataledelse og platformeri, enorme tværkommunale udviklingssatsninger centreret omkring digitalisering, der reelt intet bidrager med i forhold til elevernes udbytte af skolegangen. Ville hele dette skoleødelæggende menageri nogensinde have fået luft under vingerne uden Mærskmilliarden?
Og havde det så bare været på Mærsks bekostning. Men folkeskolen har lagt penge oveni og bødet i form af en masse tidskrævende ekstraopgaver i en i forvejen utåleligt presset situation samt afledning og fravær fra det vigtige, nemlig lærerens engagerede daglige undervisning og nærværende skoleledelse. Kaster man et blik ud over folkeskolen i dag, er det ikke svært at få øje på den afsporing, der er sket med hele folkeskolen. Spørgsmålet er, om vi overhovedet kan få toget op på banelegemet igen? Og nu er milliarden brugt!
Da vi i 2013 drøftede mulige forslag anvendelser af Mærskmilliarden i hovedstyrelsen i DLF, foreslog jeg, at pengene skulle gå til renovering af skoletoiletter, etablering af ventilationsanlæg og indkøb af busser, så eleverne fik en reel chance for at komme ud af skolebygningen. Det blev der grinet en del af. Alle vidste jo, at det aldrig ville være fint nok til Mærsk. Til gengæld ville det virkelig have gavnet. Nu kom pengene i realiteten til at gå til alle andre end de elever og lærere, som det hele handler om: Professionshøjskoler, konsulenter og kursuscentre, som ikke har hjulpet folkeskolen med løsningen af et eneste problem, men bare spildt dens kostbare tid, penge og kræfter.
Folkeskolen solgte sin førstefødselsret for en ret linser i 2013. Og så var den endda uspiselig.
