Niels Chr. Sauer

Blog

De lavthængende frugter

Mens skolens beslutningstagere leger i livstræets grene oppe i toppen af Maslows behovspyramide, ligger skolens elever og roder rundt nede i pyramidens bund, hvor det handler om at få ilt og føde og toiletadgang.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I den kamp for en bedre folkeskole, som optager så mange, er det påfaldende, at de allermest indlysende forbedringer ikke synes at interessere skolepolitikerne synderligt. Det handler om tre basale behov hos eleverne helt nede i bunden af Maslows behovspyramide: Ilt, føde og ekskrementering.

Niels Chr. Sauer

"Niels Chr. Sauer har gennem en årrække sat sine fodaftryk i skoledebatten. Med stærkt engagement, praktisk indsigt og en skarp pen har Sauer gang på gang taget luften ud af modeluner, slagsordspædagogik og unødige tiltag, der truer læreren som professionel og skolen som institutionen i midten af samfundet." Stefan Hermann, rektor, professionshøjskolen Metropol Niels Chr. Sauer er skoledebattør og tidligere lærer.

Ingen kan anfægte de negative effekter af, at størstedelen af eleverne co2-forgiftes dagligt pga. utilstrækkelig ventilation. En undersøgelse foretaget på en skole i Århus at Danmarks Tekniske Universitet viste for nogle år siden, at en 8.klasses testresultater i matematik forbedredes med op mod 8%, når ventilationen kørte – uden elevernes vidende.

Det er næppe nødvendigt at forklare noget menneske, at man ikke kan koncentrere sig om noget som helst, når man skal sidde og holde sig, fordi man ikke kan komme på toilettet. Men det gør ikke desto mindre omkring halvdelen af skoleleverne rutinemæssigt, fordi de ikke kan overvinde sig selv til at benytte skolens klamme toiletter.

Nu er der så også definitiv dokumentation for betydningen af skolebespisning. Forskere ved Lunds Universitet har studeret historiske data om den gradvise indførelse af skolemåltider i 265 svenske kommuner mellem 1959 og 1969 og koblet dem med det administrative register over 1,5 millioner svenskere født mellem 1942-1965 i forhold til indkomst, uddannelse, dødelighed mv. Deres opsigtsvækkende data viser, at elever, der har gået på skoler med bespisning ender op med 6% højere livsløn end dem, der skulle have madpakke med hjemmefra. Med alt hvad det indebærer af mindre sygelighed, længere levetid og bedre livskvalitet.

Tre lavthængende frugter lige til a plukke - helt ukompliceret, med stensikre forbedringer til følge.

Men her er vi altså: Mens skolens beslutningstagere 'svinger sig i livstræet grene' oppe i toppen af behovspyramiden, ligger skolens elever af kød og blod og roder rundt helt nede i dens bund, hvor det handler om at få ilt og føde og kunne komme af med det, man nu engang skal af med.

Det er ikke blot pinligt og uværdigt for et civiliseret samfund. Det er desuden komplet tåbeligt. Er vi virkeligt så fattige i Danmark i 2021, at vi ikke har råd til at sikre elever frisk luft, ordentlige toiletforhold og skolebespisning?

https://www.folkeskolen.dk/1874540/svensk-forskning-gratis-skolemad-i-barndommen-betyder-hoejere-livsindkomst#1874795