Niels Chr. Sauer

Niels Chr. Sauer

Blog

Vi har glemt, hvad en skole er

Lærerarbejdet har mistet sin tiltrækningskraft, fordi det herskende skolesyn er sygt. Selv professionshøjskolerne ved ikke mere, hvad en skole er.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Politikerne river sig i håret og ser sig rådvildt omkring efter en løsning på det problem, der er ved at udvikle sig til et af folkeskolens allerstørste: de unges manglende lyst til at blive skolelærere. En netop fremlagt rapport  desangående, 'Behovet for velfærdsuddannede i 2030', udarbejdet af DAMVAD Analytics for Danske Professionshøjskoler, forsøger at komme rundt om problemet, men overser totalt, at en væsentlig del af forklaringen på, at lærerarbejdet har mistet så meget af sin tiltrækningskraft, er dets ændrede karakter og deraf følgende lavere status. Det handler om skolesynet.

Niels Chr. Sauer

"Niels Chr. Sauer har gennem en årrække sat sine fodaftryk i skoledebatten. Med stærkt engagement, praktisk indsigt og en skarp pen har Sauer gang på gang taget luften ud af modeluner, slagsordspædagogik og unødige tiltag, der truer læreren som professionel og skolen som institutionen i midten af samfundet." Stefan Hermann, rektor, professionshøjskolen Metropol Niels Chr. Sauer er skoledebattør og tidligere lærer.

New Public Management, som nu har regeret i 30 år, går ud på at styre den offentlige sektor efter principper fra det private. Det betyder for skolens vedkommende, at den betragtes som en velfærdsvirksomhed, og det gennemsyrer hele den retorik, professionshøjskolerne benytter om skolen og dens ansatte.

Det er nedslående i forbindelse med rapporten at se, hvordan lederne af vores læreruddannelser har lagt sig fladt ned for NPM-retorikken; selv Stefan Hermann, der ellers op gennem årene har været en markant forkæmper for den opfattelse, at folkeskolen skal forstås som samfundets bærende kulturinstitution, forankret, ikke i velfærdssamfundets servicelovgivning, men oplysningstidens erkendelse siden 1800-tallets begyndelse af nødvendigheden af en oplyst befolkning, manifesteret i Grundlovens § 76.

Der er en verden til forskel på en outputstyret velfærdsvirksomhed befolket af servicemedarbejdere, der betjener et brugerpublikum, hvis akutte, personlige behov definerer arbejdsopgaven, og en værdistyret kulturinstitution, der leder børnene ind i livet og borgerne ind i samfundets fællesskab med alle dets rettigheder og pligter.

Når skolen således mister sin sjæl, taber lærerarbejdet sin dybe mening og dermed sin tiltrækningskraft på alle de engagerede unge, der hellere end gerne ville have lagt deres arbejdsliv i skolen som kulturinstitution, men ikke tænder det mindste på et job som underordnet servicemedarbejder i en velfærdsinstitution.

Der findes i hele den vestlige verden kun én eneste nation, der ikke trækkes med dette problem: Finland. Finnerne har i mere end 30 år modstået fristelsen til at køre lærerprofessionens grundlæggende værdier på lossen til fordel for markedstænkningen. I Finland er skolen aldrig blevet en slagmark for profileringshungrende politikere, lærerarbejdet ligger fortsat helt i top på de unges hitliste, og den finske skoles præstationer overstråler alle andre vestlige landes i de internationale undersøgelser. At vores politikere ikke tager ved lære, er et mysterium. De har tilsyneladende glemt, hvad en skole er for et sted. 

https://www.folkeskolen.dk/1872573/analyse-der-kommer-til-at-mangle-13100-laerere-i-2030

Powered by Labrador CMS