Niels Chr. Sauer

Blog

Den går ikke, Gyldal

Hvis socialdemokraterne  virkelig vil insistere på, at en kritisk diskussion af de lange skoledage ikke skal være en del af projekt 'Ny Start', løber det ud i sandet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Formanden for KL´s Børne -og Undervisningsudvalg, socialdemokraten Thomas Gyldal, synes, det er synd for folkeskolen. Lige som vores nye undervisningsminister vil han 'tale folkeskolen op', og der er ingen grænser for alt det gode, han har at sige om den. Derfor vil han ’stoppe snakken om de lange skoledage’ og i stedet have os alle til at tale om alle de ’mange ting, der går rigtigt godt i folkeskolen’ ( senest: https://skoleliv.dk/debat/art7506051/Lad-os-g%C3%B8re-det-til-en-folkesport-at-fort%C3%A6lle-de-gode-historier-om-folkeskolen ). Men hos lærerne falder hans ord på klippegrund, og for det har han kun sig selv og sine egne at takke

Niels Chr. Sauer

"Niels Chr. Sauer har gennem en årrække sat sine fodaftryk i skoledebatten. Med stærkt engagement, praktisk indsigt og en skarp pen har Sauer gang på gang taget luften ud af modeluner, slagsordspædagogik og unødige tiltag, der truer læreren som professionel og skolen som institutionen i midten af samfundet." Stefan Hermann, rektor, professionshøjskolen Metropol Niels Chr. Sauer er skoledebattør og tidligere lærer.

I årevis bagtalte socialdemokraterne folkeskolen og dens ansatte systematisk. Lærerne levede 'i en tidslomme', de modarbejdede skolens udvikling og forsvarede egoistisk egne privilegier morgen middag og aften på samfundets bekostning. Ingen påstand var under lavmålet. Den danske folkeskole var verdens dyreste og dårligste, 15 % af eleverne lærte hverken at læse eller skrive, og lærerne var nogle dovne, forkælede, utaknemmelige bæster, der altid brokkede sig over deres lukrative halvdagsjob og holdt fire måneders ferie om året. Nu skulle de tages i krebsen en gang for alle og have at vide, hvem der bestemmer her: finansministeren. 

Ved juletid 2012 var socialdemokraterne klar. De lod, som om de forhandlede overenskomst, smed lærerne ud af skolen i en måned, kørte verdens længste discountskole ud over folkeskolen med en bulldozer og lukkede ørerne for al kritik.

Så vendte bøtten. Nu skulle skolen pludselig 'tales op'. For nu var skolen pludselig bedre end nogensinde, og de lærere, der ikke ville synge med på den sang, var nogle brokkehoveder, som ikke fortjente at blive lyttet til. De kunne få en tjenstlig advarsel, så ku’ de lære det. For nu skal alle more sig, more sig, more sig. 

Den går ikke, Gyldal! Den første forudsætning for den nye start, I gerne vil have med lærerne nu, er, at I udviser vilje til at lytte til dem, også når de siger ting, I ikke bryder sig om at høre. Intet af alt det gode, I lovede danskerne med skolereformen, har nogensinde materialiseret sig. Følgeforskningen viser stilstand eller tilbagegang på alle målepunker, inklusive dem, I selv har opstillet. 

De lange skoledage er og bliver på sjette år selve omdrejningspunktet i konflikten. Det er i bund og grund mængden af undervisning, der fordrer den undtagelsestilstand, Lov 409 er udtryk for, og resultatet er forråelse, mistrivsel, smadret inklusion, ødelagt relationsarbejde og lærere, der hele tiden oplever, at de er bagefter, fordi de hverken har tid eller kræfter til at levere det stykke arbejde, de gerne ville.

Hvis socialdemokraterne virkelig mener, at vi skal have en ny start i folkeskolen, kommer de til at acceptere, at konflikten om de lange skoledage står helt centralt i projektet.