Eleven som forsker - i en coronatid

Indedning

De sidste tre år har jeg haft den store fornøjelse af lave følgeforskning på en skoles arbejde med Eleven som forsker. Resultaterne fra denne forskning formidles i flere artikler og bidrag til antologier i den nære fremtid. Så resultaterne af dette arbejde vil jeg ikke her koncenterere mig om. Derimod vil jeg her skrive om, hvad eleven som forsker er - og så vil jeg formulere en ide, som handler om, at det er oplagt, at arbejde med Eleven som forsker i forhold til coronasituationen.

Hvad er Eleven som forsker?

Eleven som forsker går ud på, at elever sammen med deres lærere undersøger forhold på deres egen skole med henblik på at lave ændringer på skolen. Det er en overvejende projektbaseret arbejdsform, som skaber mulighed for at kombinere indholdet fra fagene i tværfaglige forløb. Dette arbejde tilføres en autenticitet derved at elevernes resultater ikke blot formidles til andre klassekammerater i slutningen af projektperioden, hvorefter de lægges i skuffen til evig glemsel. Derimod præsenteres resultaterne herfra for andre elever på skolen (det kan være alle elever eller blot elevrådet),  ledere og forældre (det kan være alle eller blot skolens bestyrelse). Pointen er, at elevernes undersøgelser og analyser bruges til at ændre noget. 

At eleven er "forsker" vil sige, at eleven arbejder undersøgende med forhold i egen skole. Denne ide kommer fra den forskningsdisciplin, som hedder Aktionsforskning. Denne tilgang til forskning er blandt andet kendetegnet ved et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem forskere og lokale aktører (fx lærere, pædagoger, ledere og elever). Alle deltagere har status som medforskere, og de samarbejder om at både udvikle noget og skabe viden om noget på samme tid, fuldstændig sådan som det gøres i Eleven som forsker. Måske en mere præcis betegnelse kunne være Eleven som med-forsker?

Hvad kan eleverne fx undersøge?

Der er stort set ingen grænser for, hvad eleverne kan undersøge. Det afhænger af det tema eller emne, som eleverne og lærerne i fællesskab finder frem til. Det kan være, at elever med interviews undersøger, hvad elever på denne skole forbinder med god undervisning eller det kan være at elever med spørgeskemaundersøgelser undersøger, hvor mange elever, der har madpakke med i skole. Det kan også være at nogen med observation undersøger klasserummenes indretning og denne indretnings betydning for bevægelse i undervisningssammenhænge eller i løbet af dagen i det hele taget.   

Eleven som forsker og coronasituationen  

Jeg fik denne ide, at man med Eleven som forsker kunne undersøge, hvordan eleverne oplever coronasituationen. Det ville give den enkelte skole gode muligheder for at få netop deres elevgruppes perspektiv på forhold, som er vigtige for elevernes trivsel, læring og dannelse, ligesom det også ville give skolen mulighed for at arbejde demokratisk med coronasituationen. Hvad skal skolen beslutte at gøre i bestemte situationer - på hvilket fagligt grundlag? Eleverne kunne undersøge, hvordan elever oplever onlineundervisning (hvad er godt, hvad er skidt?), hvordan elever oplever den sociale isoloation (hvad vil det sige, og hvad kan være en hjælp - ifølge eleverne selv?). Og så kunne man med de naturfaglige fag undersøge noget omkring bakterier og virus i den udstrækning, det er muligt.  

Denne undervisning ville endvidere give gode muligheder for bygge broer mellem elevernes læring i skolen og de erfaringer, som de gør sig uden for skolen.

Et særligt opmærksomhedspunkt

Der er mange ting at være opmærksomme på, når man arbejder med Eleven forsker. Men især er der en ting. Det drejer sig om, at det er vigtigt, at man tidligt i processen er åben og gennemsigtig omkring, hvad eleverne reelt kan have indflydelse på - sådan at eleverne ikke sættes i udsigt, at det som de i deres undersøgelser påpeger også med det samme ændres på skolen. Man kan fx sige, at vi vil gerne vide noget om et bestemt emne eller tema, og at elevernes bidrag hertil vil blive medtaget som vigtige bidrag til at kvaliificere dialoger på skolen og til at træffe svære beslutninger.  

Micki Sonne Kaa Sunesen, Ph.d.