Inklusion… hvad skal der til?

Dette blogindlæg er det første i en serie, hvor jeg vil formidle resultaterne fra den forskningsoversigt, som jeg udarbejdede i forbindelse med min Ph.d. afhandling. Afhandlingen har titlen ”Læreres og pædagogers oplevede læringsudbytte af et pædagogisk kompetenceudviklingsforløb – med inklusion som eksempel”. 

Inklusion - hvad skal der til?

Når man kigger på begrebet inklusion, og den måde som begrebet bruges på i ind- og udland, så er der store variationer mellem, hvad man forstår ved inklusionsbegrebet. En af de store forskelle består i om forskerne ser begrebet som rettet mod børn med specielle behov eller om man ser det som en social og politisk ambition, hvor inklusion er målrettet fællesskabet. Fællesskabet betyder i nogle projekter ”det som finder sted på institutionens matrikel” i andre projekter indebærer inklusion ”det som finder sted i lokalmiljøet og samfundet som helhed”.

Inklusionens genstand er bred og uafgrænset, og det lader sig kun vanskeligt indfange i en simpel forklaring eller beskrivelse. Det som de fundne projekter har til fælles, trods deres forskellige fokus, er, at inklusion handler om at den enkelte skal opleve være et accepteret medlem af en social kultur, hvor alle tilbydes læringsmuligheder inden for rammerne af samme læringsfællesskab. I størstedelen af fundene, som primært kommer fra Danmark, England, Canada og New Zealand, så ses der en tendens til at vægte inklusion som et organisatorisk fænomen, hvilket betyder, at alle niveauer i den samlede organisation er involveret og engageret i at skabe inkluderende læringsmuligheder for alle, ved at skabe den inkluderende institution, i den inkluderende kommune, som ligger i et inkluderende lokalmiljø, der er bakket op af positivt stemte samfundsmæssige strømninger. Dele af forskningen i inklusion ønsker kort sagt at ændre verden; de vil påvirke verden i en mere inkluderende retning. Man taler om det inkluive samfund. Igangsat af denne ambition ses i forskningen forholdsvis omfattende forslag til, hvad institutionen skal gøre for at blive inkluderende. Fælles mellem store dele af fundene er:

1. Der er et skriftligt grundlag for arbejdet,
2. Der er en delt og accepteret vision, der er vejledt af tydelige, ambitiøse og realistiske mål.
3. Der er oparbejdet systematik og gode rutiner for samarbejde og fælles læring.
4. Der gørs brug af en datainformeret praksis på såvel ledelses- som lærer og pædagogniveau. 
5. Der er prioriteret tid til at reflektere over egne erfaringer og kollektive værdier og overbevisninger – både alene, i team og med leder.
6. Der ses en udpræget holdning til, at almen og specialundervisning flyder sammen, i en langsom, planlagt og velorganiseret proces i tæt samarbejde mellem almen og specialmiljø.

I det hele taget fremgår det, at ordnede forhold og god organisering virker inklusionsfremmende, og modsat inklusionshæmmende såfremt det daglige arbejde skal udføres under uoverskuelige forhold. Ved ordnede forhold og god organisering forstås særligt dette:

1. Gode fysiske rammer. 
2. Lokalt accepteret normering og tildeling af tid.
3. Fleksibilitet og mangfoldighed i organisering af læringsmuligheder for eleverne.
4. Velfungerende samarbejde med eksterne og interne støttefunktioner.
5. Ændring af kultur og ændring af struktur er gensidigt forbundet, om end det har vist sig at være en kompleks udfordring at ændre pædagogiske kulturer.

Nu er det ved at være 3 år siden jeg udarbejdede denne forskningsoversigt. Hvordan mon lærere oplever deres mulighed for at arbejde med inklusionsopgaven? Kig på de ialt 11 punkter oven for og hold dem op foran din skole som var de et spejl. Hvordan ser det ud; hvad får du øje på?