Micki Sunesen

Blog

Elevens stemme

Hvis man spurgte eleverne om, hvad de ønsker at læreren eller pædagogen skulle hjælpe dem med… hvordan ville det så lyde?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Elevens stemme

Micki Sunesen

Jeg har arbejdet som lærer i 8 år. De sidste 11 år har jeg arbejdet som konsulent i ministerium, kommuner og i konsulenthuse. Jeg har fungeret som ekstern lektor ved universitet og professionshøjskoler, hvor jeg har arbejdet med organisationspsykologi og ledelse. Har i dag min egen virksomhed ”Nordic Learning – Research and Education” - www.nordic-learning.com. Jeg er PD og kandidat i pædagogisk psykologi og har en Ph.d. i kompetenceudvikling i pædagogiske kontekster. Jeg forsker i voksnes læreprocesser og inkluderende pædagogiske praksisser i skoler og i dagtilbud. Især optaget af professionelle læringsfællesskaber, aktionslæring og co-teaching. På denne blog vil jeg formidle og diskutere emner og temaer af pædagogisk, didaktisk og psykologisk karakter. Jeg håber at kunne bidrage til gode og inspirerende dialoger om skolen.

I 2016 udgav jeg en bog om medieret læring (MLE). Den hedder "Mediated Learning Experience - en inkluderende praksis i dagtilbud og skole". Det er en teori og metode, som oprindeligt er udviklet af den Israelske psykolog og professor Reuven Feierstein. Bogen er skrevet med afsæt i egen forskning, hvor jeg sammen med professionelle fra dagtilbud og skole i 2013 til 2016 har undersøgt potentialerne i at arbejde i praksis ud fra denne tilgang. 

Kort fortalt kan man sige, at MLE er en relationsorienteret neuropædagogik, som giver et sprog om, hvordan man kan være sammen med børn (eller i virkeligheden enhver) med henblik på at fremme aktiv tænkning (kognition). Det er en tilgang, som er baseret på dels viden om neuropsykologi og dels viden om socialpædagogik. Mødepunktet mellem de to tilgange bliver selve relationen og det relationelle samspil. Resultaterne fra forskningen kan man læse om i den bog, som jeg henviser til ovenfor. 

Når man arbejder med medieret læring, så arbejder man med 10 såkaldte medieringskategorier. Man kan bruge disse kategorier fleksibelt til at "tematisere", hvad man vil forsøge at hjælpe en elev med. I dette blogindlæg vil jeg ikke skrive en lang tekst om indholdet af disse kategorier. Istedet vil jeg gøre det, at jeg omformer indholdet af kategorierne til korte udsagn, som om de var sagt af en elev til en lærer. Man kan sige, at udsagnene på den måde er elevens stemme. Det lyder sådan her:

1: Du skal gøre sådan, at jeg lærer mig selv at kende og udvikler et postivt selvbillede. Hvad er det særlige og unikke ved mig?

2: Du skal lære mig at tro på mig selv og mine egne evner. Giv mig en følelse af kompetence.

3: Du skal lære mig at vende noget negativt til noget positivt.

4: Du skal lære mig at planlægge, organisere, kontrollere mine følelser og tænke over mine strategier.

5: Du skal lære mig at søge, sætte og opnå mål.

6: Du skal lære mig at søge det nye og komplekse; du skal udfordre mig.

7: Du skal lære mig at lytte, sætte ord på tanker og følelser, samarbejde og tage hensyn til andre.

8: Du skal give mig en oplevelse af at være en aktiv og værdsat bidragsyder til fællesskabet.

9: Du skal lære mig et fagligt indhold; vis mig verden, historien og kulturen. Giv mig indsigt og udsyn. Gør mig til verdensborger.

10: Du skal huske mig på, at jeg er foranderlig; jeg lærer noget og jeg forandrer mig hele tiden.

Sætningerne kan man også bruge til at gå i dialog med eleverne om - enkeltvis, i grupper eller i klasser. Med afsæt i sætningerne kan man sammen med eleverne gå på opdagelse i elevernes forståelser af sig selv som elev, som lærende menneske og som en aktiv del af et fællesskab. På den måde kan læreren få ideer til, hvordan han eller hun på nye måder kan hjælpe eleverne med det, som eleverne har behov for.   

Som oplæg til dialog med jer professionelle vil jeg spørge: hvilke andre sætninger ville også kunne bruges? Hvordan lyder de helt konkret?