Micki Sunesen

Blog

The Mosaic Approach

En måde at arbejde med elevernes perspektiv på i skolen?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg laver netop nu nogle forskellige forsknings- og udviklingsarbejder på dagtilbudsområdet, hvor jeg sammen med pædagoger og specialpædagoger gør brug af The Mosaic Approach som metode til arbejdet med børneperspektiver.   

Micki Sunesen

Jeg har arbejdet som lærer i 8 år. De sidste 11 år har jeg arbejdet som konsulent i ministerium, kommuner og i konsulenthuse. Jeg har fungeret som ekstern lektor ved universitet og professionshøjskoler, hvor jeg har arbejdet med organisationspsykologi og ledelse. Har i dag min egen virksomhed ”Nordic Learning – Research and Education” - www.nordic-learning.com. Jeg er PD og kandidat i pædagogisk psykologi og har en Ph.d. i kompetenceudvikling i pædagogiske kontekster. Jeg forsker i voksnes læreprocesser og inkluderende pædagogiske praksisser i skoler og i dagtilbud. Især optaget af professionelle læringsfællesskaber, aktionslæring og co-teaching. På denne blog vil jeg formidle og diskutere emner og temaer af pædagogisk, didaktisk og psykologisk karakter. Jeg håber at kunne bidrage til gode og inspirerende dialoger om skolen.

The Mosaic Approach - også kaldet "børnemosaikker" er en metode til at arbejde med børns perspektiver. Det foregår på den måde, at de professionelle laver en række små undersøgelser sammen med børnene, som de så sammenstykker til en helhed. Deraf ordet "mosaik". Eksempler på små undersøgelser kan være børneinterviews, samtaler ud fra fotos eller malerier eller opstillinger af legetøjsfigurer. Det kan også være den såkaldte "guidede tour", hvor barnet helt konkret guider den voksne rundt på fx legepladsen for at der vise den voksne, hvor han eller hun godt kan lide at lege, hvis det altså er det, som man er igang med at undersøge sammen. Det væsentlige er, at disse små undersøgelser laves i et tilstræbt forsøg på at leve sig ind i barnets måde at opleve noget på, og at denne indsigt bruges aktivt til at tilpasse eller udvikle den pædagogiske praksis. 

Det som vi arbejder med på dagtilbudsområdet kunne måske overføres til skoleområdet. Her kunne det jo så passende hedde "elevmosaikker". Jeg vil tro, at det kan bruges på alle klassetrin, men måske med særlig relevans i indskolingen og på nogle af de specialpædagogiske områder. For de elever, som måske har svært ved at udtrykke deres perspektiver på forhold i skolen kunne dette måske være en måde, hvorpå man kunne arbejde med at give eleverne en stemme - og derved også arbejde aktivt med skolens demokrati på.

Når jeg ovenfor skriver at "jeg vil tro det", så er det fordi jeg ikke endnu selv kan fremlægge erfaringer eller forskning, som underbygger det. Men tilgangen er så konkret, at den med få justeringer må kunne fungere i skolen også. Men lad det eventuelt komme an på en prøve. Ihvertfald vil jeg meget gerne høre om det, hvis nogen gør brug af denne eller lignende tilgang. Her vil jeg være nysgerrig på, hvordan de konkret gør i skolen og på hvilke måder (og om) dette arbejde, hjælper dem og deres elever i deres hverdag på skolen. 

Powered by Labrador CMS