Hvorfor kan børnene ikke huske???

Det lyder ikke som noget særligt, men jeg blev faktisk lidt nysgerrig, da svarene på mit spørgsmål var sparsomme.

Hvad har I egentlig lavet denne uge? Jeg tænkte jo, at det var et let spørgsmål. 

Juliana svarede så: "Vi har danset Just Dance" - det havde vi nemlig lige gjort 5 minutter forinden. Wilfred sagde: "Vi har holdt frikvarter." Og så blev der igen stille. Indtil Falk sagde: "Vi har haft timer."

Jeg spurgte så: "Hvad har I lavet i de der timer?"

Så kom Agnes i tanke om, at de på onsdagens projektdag havde bygget jagttårne. 

Nogen sagde: "Vi har haft matematik".

Og så var den fredag brugt og afsluttet. Børnene gik hjem, og jeg skulle videre til ugeplan og fredagsbrev til forældrene. 

Her blev jeg ramt af tanken: "Hvorfor i alverden har jeg gjort så lidt indtryk på de her børn med min undervisning, at de ikke kan huske, hvad jeg har udsat dem for?"

Jeg kunne så have valgt at skyde skylden på børnene: "Det er også fordi, de er uopmærksomme - eller fordi de er børn."

Jeg kunne have begrundet det med, at deres frontallapper ikke er udvoksede, og netop lapperne skal bruges, når vi skal hente erindringer på kommando.

Og det er meget muligt alt sammen, men jeg peger også altid pilen på mig selv, for det er det mest interessante - og så tænker jeg: "Jeg er nødt til at gøre mine undervisningsaktiviteter mere mindeværdige for børnene."

Jeg er stadig ikke landet på, hvad jeg præcis har tænkt mig at gøre endnu, men jeg idé-genererer på livet løs. Det er jo ikke nok, at vi taler om det i klassen. Det er måske nødt til at skulle igennem hænderne på børnene, hvis de skal have en chance for at fastholde deres erfaringer og oplevelser fra ugen, der er gået. 

Og vi kunne selvfølgelig skrive log-bog - eller dagbog hver dag. Vi kunne tegne og skrive. Jeg overvejer også, om jeg skal fotografere dagens undervisning og lave en "Ugens foto-væg", hvor børnene igennem ugen kan følge med..

Jamen Ann-Berit, hvordan vil du få tid til det?

Det er da et godt spørgsmål, men tænk, hvis jeg bruger tid på det - og det så hjælper børnene til at fastholde deres oplevelser. 

Jamen, hvorfor er det nu så vigtigt?

Jeg tror bare, at det ville øge børnenes udbytte af, hvad de foretager sig i skolen. Jeg tror på, at de lærer en masse - helt ubevidst gemmer de på deres erfaringer, men tænk, hvis det hele nu var længere fremme i bevidstheden?? Mon de så ikke ville lære hurtigere - eller bedre?

Og under alle omstændigheder, så bliver jeg da udfordret af det. Jeg vil så gerne lave undervisning, der gør et større indtryk på børnene. Det kræver selvfølgelig, at jeg er villig til at forandre mig og mine metoder - og det er jo netop det, jeg synes, der er spændende ved at være lærer. Børnene skal ikke nødvendigvis altid tilpasse sig den måde, jeg underviser på. Tvært imod. Jeg vil så gerne have det bedste ud af børnene. Jeg vil så gerne, at børnene bliver grebet og har LYST til at fordybe sig i de problemstillinger, jeg kaster ud ved timens start. 

Og nej - jeg siger ikke, at jeg er nødt til at lave cirkusforestilling - og optræde som cirkusklovn - eller gøre mit klasseværelse til et tivoli... Det er en fortærsket sang, som nogle gange synges, når vi taler om, at eleverne skal have lyst til at lære - og lærere pludselig frygter, at DE skal forandre sig - for uha nej da. Tænk engang!!!

Jeg er bare stærkt optaget af, hvordan mine elever lærer bedst - og nu også husker, hvad de har lavet. Ikke engang hvad de har lært, men bare hvad de har LAVET....

Det må da kunne lade sig gøre.

I hører fra mig, når jeg har gjort mig nye erfaringer. 

Idéer og tanker er mere end velkomne.