Specialpædagogik i praksis

Specialpædagogik i praksis

Blog

Undgå brandslukning i klasseledelsen

Når vi har fået sat en god ramme med indretning af klassen, kan vi også kigge på det sociale klassemiljø. Når jeg arbejder med en gruppe af børn og unge, der kan være udfordrede på deres sociale kompetencer, og måde at formulere sig på verbalt, så skal jeg være på forkant.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mine tidligere erfaringer omkring frikvartererne var tit stressende som lærer. Jeg regnede tidligere med at slappe af på lærerværelset. Så fem minutter efter dukkede der en lærer op, og hentede mig fordi der var er konflikt med mine elever i skolegården. Jeg søger derfor nu altid at skabe aftaler i børnegruppen, for at komme på forkant med konflikter.

Specialpædagogik i praksis

Jeg har stort set hele mit lærerliv arbejdet med specialpædagogik, både med unge og børn i folkeskolen. Sideløbende har jeg taget en kandidatgrad i almen pædagogik, og senest en PD i pædagogisk psykologi. Jeg brænder for specialpædagogikken og holder ind imellem foredrag om emnet. Er censor ved læreruddannelsen og diakonhøjskolen med det almene pædagogiske område bachelorprojekt, lærerens grundfaglighed og almene pædagogiske fag. Jeg er endvidere boganmelder på folkeskolen.dk indenfor emnerne trivsel og specialpædagogik. Jeg vil i denne blog skrive om, hvordan man kan gribe dagligdagen an med undervisning og pædagogik i en specialklasse.

Det kommer ikke som en overraskelse for mig mere som garvet lærer, for det er netop i ustrukturerede situationer som frikvarteret, at det går galt med konflikter. Det kan skyldes elevernes manglende evne til at aflæse andre, men også at deres stressniveau altid er forholdsvist højt, og at en hel skolegård fyldt med larm er en stor mundfuld. Endvidere er elever med ADHD fx også udfordret på manglende affektregulering. Basalt set er det evnen til at sige ”pyt”. Så de har ikke altid en latenstid mellem tanke og handling. Det gælder især, hvis de er i en stressende ustruktureret situation. 

Så det at lave ”legeaftaler” gælder også selv om eleverne i folkeskolen er lidt ældre. For jeg får både skabt en bro i forhold til at skabe kontakt og netværk børnegruppen imellem. Og endvidere får jeg sat en nødvendig struktur på frikvarteret også, som kan være en stor udfordring for elever med udviklingsforstyrrelser. 

I princippet drejer det sig om ledelse. Hvis vi i klasseledelse ikke skal lave brandslukning, gælder det om at komme foran hele tiden. Så på den led bliver det at skabe rammer for trivsel til klasseledelse, som trækker tråde til almindelig organisations- og ledelsesstrategi. For at citere Rane Willerslev da han overtager Nationalmuseet og siger: ”Lige nu er ledelse på Nationalmuseet brandslukning”. Det er meget hårdere at lave brandslukning som lærer, men så meget lettere at klasselede og være på forkant. 

Photo by South Grain on Reshot

Powered by Labrador CMS