Specialpædagogik i praksis
Blog
Uddannelsesvejledning på en alternativ måde
Vi har i forgangne uge haft fokus på uddannelse, uddannelsesparathedsvurdering, eksamen m.m. Vi har grebet noget af undervisningen lidt alternativt an, og det har givet pote.
Spændende at arbejde med kombinationen mellem leg og læring. Vi lavede en omvendt øvelse i ugens emneuge. Vi har arbejdet med uddannelsesparathed, uddannelse, virksomhedsbesøg m.m. Eleverne blev bedt om at tage stilling, hvad der skulle til for ikke at blive uddannelsesparate. Og lavede brainstormen som der kom nogen statements ud af. Senere skulle de så vende det hele om, ved at lave en animationsfilm om hvordan man så kunne komme i mål med sin eksamen i 9 klasse. Altså hvad der skulle til for at få sine karakterer der er nødvendige, for at komme ind på en ungdomsuddannelse. Det kom der mange fine små animationsfilm ud af. Vi brugte det meget let tilgængelige værktøj piximakey til at lave stop motion med. Den film der er vedhæftet her, er en dreng der går til eksamen. Censor er med og der er eksamen. Eleven går ud og kommer tilbage og pokalen symboliserer at eksamen er i hus og at adgangsbilletten til uddannelsen er klar.
Jeg kan desværre ikke uploade animationsfilmen - Der kommer et link til den i morgen.
Vi er ved at arbejde med leg og læring ved play@heart projektet, og fandt det spændende at kombinere de to ting i denne projektuge.