Specialpædagogik i praksis
Blog
Inklusion og specialklasselærere
Spændende interview i politiken søndag under overskriften "Jagten på den rigtige løsning i landets klasselokaler".
Jakob Fuglsang har et spændende interview med Pernille Rosenkrantz-Theil og lærerformand Anders Bondo her søndag d. 28 juni omkring inklusion. Jeg hæfter mig ved formuleringen fra Anders Bondo: "Men vi ved det virker, når dygtige specialklasselærere får mulighed for at være i klasselokalerne i en periode og laver en form for overførsel af viden om, hvad for eksempel den den autistiske dreng har brug for. Både forskere og lærere peger på det har effekt".
Tænker der er mange praktikere der har arbejdet med specialpædagogik i mange år der gerne vil byde ind. Og især nu når der er fælles fodslag mellem regering og lærerforening for at gøre noget ved inklusionen, hvor elever med særlige behov er i klasselokalet, men ikke andet end som passive forbrugere af ipads m.m. ifølge artiklen.