Specialpædagogik i praksis

Specialpædagogik i praksis

Blog

Kære minister

Kan se at vores undervisningsminister er ude i et opgør med papirtigrene fælles mål og elevplaner i folkeskolen. Det er positive vinde der blæser i folkeskolens retning. Jeg skrev et brev til UVM i juli, med følgende tekst, hvor jeg mener vi praktikere kunne komme til orde. Så det er positivt der både bliver kigget på timetallet og New Public Management som styreform.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære minister

Specialpædagogik i praksis

Jeg har stort set hele mit lærerliv arbejdet med specialpædagogik, både med unge og børn i folkeskolen. Sideløbende har jeg taget en kandidatgrad i almen pædagogik, og senest en PD i pædagogisk psykologi. Jeg brænder for specialpædagogikken og holder ind imellem foredrag om emnet. Er censor ved læreruddannelsen og diakonhøjskolen med det almene pædagogiske område bachelorprojekt, lærerens grundfaglighed og almene pædagogiske fag. Jeg er endvidere boganmelder på folkeskolen.dk indenfor emnerne trivsel og specialpædagogik. Jeg vil i denne blog skrive om, hvordan man kan gribe dagligdagen an med undervisning og pædagogik i en specialklasse.

Jeg har med interesse fulgt med i dine udmeldinger i pressen omkring timetallet i folkeskolen. Måske har vi post Corona et incitament til at få kigget blandt andet timetallet i folkeskolen efter i sømmene.  

Det er tiltag og en tankegang, jeg som praktiker bifalder. Jeg har også selv bidraget med et debatindlæg i Politiken om det samme emne. Den gruppe skoleelever jeg arbejder med til dagligt, i specialpædagogisk arbejde, er meget udfordrede på de lange dage. Det er de elever med særlige behov også, der er inkluderede i normalområdet. Blandt andet et område autismeforeningen har som fokusområde. 

Da jeg så senest læser Jacob Fuglsangs interview igennem d. 28 juni i Politiken ”Jagten på den rigtige løsning i landets klasselokaler”, hæfter jeg mig ved, at elever med særlige behov skal reddes fra rigide måltal og hovsa-lovgivning.  

Anders Bondo supplerer i interviewet med,  at hvis vi skal sikre en god inklusion, så skal vi have fat i de gode specialklasselærere, og få dem ind og sparre i almenområdet. Måske skal specialklasselærere ind som sparringspartnere i almenområdet eller i specialistfora, og få den store viden de har videreformidlet.  

Jeg velkommer den retning du udstikker politisk, for at få kigget reformen og timetallet efter i sømmene. Især for de elever med særlige behov, som jeg har til dagligt. De er udfordrede på trivslen og læringen. Så jeg er lidt talerør for dem her.  

Powered by Labrador CMS