Specialpædagogik i praksis

Blog

Når mor ikke er hjemme

Fra ydre til indre styring i specialpædagogikken.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad gør eleverne i klassen når ”mor” er væk. På mange måder kan man sammenligne det at starte en specialklasse op som det at have nogen børn selv, som professionel forstås. Der arbejdes meget med at skabe relationer til eleverne. Relationspædagogikken har jeg skrevet om tidligere. Når man har arbejdet en relation op til børnene, så får de et forhold baseret på tillid til en og vil gerne gøre en glad. Det kan man bruge i læringsmæssigt øjemed. Ved ros for det det laver fagligt fx  

Specialpædagogik i praksis

Jeg har stort set hele mit lærerliv arbejdet med specialpædagogik, både med unge og børn i folkeskolen. Sideløbende har jeg taget en kandidatgrad i almen pædagogik, og senest en PD i pædagogisk psykologi. Jeg brænder for specialpædagogikken og holder ind imellem foredrag om emnet. Er censor ved læreruddannelsen og diakonhøjskolen med det almene pædagogiske område bachelorprojekt, lærerens grundfaglighed og almene pædagogiske fag. Jeg er endvidere boganmelder på folkeskolen.dk indenfor emnerne trivsel og specialpædagogik. Jeg vil i denne blog skrive om, hvordan man kan gribe dagligdagen an med undervisning og pædagogik i en specialklasse.

Det er den voksne der bærer relationen og successikrer så alle når i mål. Det sker ofte også gennem en tæt ydrestryring fra lærer og pædagog, hvor vi guider eleverne i den rigtige retning, og giver dem redskaber til at agere på den sociale arena. Således at de fx undgår at komme i konflikter. Vi styrer dem med andre ord udefra. Deraf navnet.

Hen ad vejen som eleverne bliver ældre, skal denne ydrestyring så blive internaliseret til indrestyring. Fx at eleverne skal have lært at lægge bånd på sig selv, fx i sociale situationer, så der ikke kommer til konflikt. Det kan være svært at få den overgang fra barn til voksenkompetence. Og især når vi har en stram ydrestyring på de i de første år. Så når ”mor” ikke er der, så kan der være kort til konflikt igen, selv om det går rigtig godt i klassen. Det kan være sygdom, eller at en af de faste voksen er ude at rejse. Så kan en klasse der ellers har fungeret fint lige pludselig, når ”mor” ikke er der, være i konflikt igen. 

 Det er derfor det er så svært at være i en specialklasse. Hvis man fx melder sig syg, når man er nede med forkølelse, så ved man det får konsekvenser for den der er tilbage med en vikar, der ikke har relationen og kan holde rammen for eleverne.  Så kan det jo være man tænker at den tager man lige på et par panodiler ekstra. Men den går jo heller ikke helt med at smitte resten af flokken.

Så husk de dage du er alene som lærer eller pædagog med klassen kan det være en god ide at:

  1. Sænke kravene
  2. Være meget tydelig i din struktur for dagen
  3. Forberede eleverne på overgange
  4. Finde aktiviteter der er individuelle
  5. Og måske bruge ipad´en lidt mere den dag

Så kan det være du undgår de værste konflikter der kan eskalere.