Specialpædagogik i praksis

Blog

Mentalisering kan konfliktforebygge

Har et kommende spændende foredrag for mine pædagogkollegaer på min arbejdsplads. Vi er desværre blevet nødt til at skyde foredraget til senere. Var ellers helt top tunet og klar. Så jeg tænker lige jeg vil lave en lille appetitvækker på, hvad man kan bruge mentalisering til i specialpædagogisk regi når vi snakker konfliktforebyggelse.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det at mentalisere, kan man oversætte med at have indsigt i sine egne følelser og tanker, og det at kunne aflæse andres ditto. Det er en meget vigtig evne at have som lærer eller pædagog. Hvis man evner at mentalisere, kan man se ind bag en adfærd der muligvis kan være negativ. Negativ kommunikation kan være et udtryk for noget andet. Fx at man ikke magter en opgave, fordi man har overbliksvanskeligheder. Vi skal så kunne mentalisere og afkode den unge, og vide at overbliksvanskeligheder kan være grunden. Og ikke det vi ser på overfladen.  

Specialpædagogik i praksis

Jeg har stort set hele mit lærerliv arbejdet med specialpædagogik, både med unge og børn i folkeskolen. Sideløbende har jeg taget en kandidatgrad i almen pædagogik, og senest en PD i pædagogisk psykologi. Jeg brænder for specialpædagogikken og holder ind imellem foredrag om emnet. Er censor ved læreruddannelsen og diakonhøjskolen med det almene pædagogiske område bachelorprojekt, lærerens grundfaglighed og almene pædagogiske fag. Jeg er endvidere boganmelder på folkeskolen.dk indenfor emnerne trivsel og specialpædagogik. Jeg vil i denne blog skrive om, hvordan man kan gribe dagligdagen an med undervisning og pædagogik i en specialklasse.

Hvis vi kan det, har vi en mentaliserende tilgang, og vi har en deskalerende tilgang til et evt konfliktpotentiale overfor den unge. Den unge følger sig set, og vi kan deskalere konflikten og få eksternaliseret det den unge har svært ved. Ved fx at sige “Jeg kan se du har svært ved at finde ud af hvad du skal. Skal jeg hjælpe dig?”. Vi ser dermed den unge, som ikke kan mentalisere, og dermed give udtryk for hvordan vedkommende har det indeni. Og det bliver så muligt at oppebære en relation som ellers var i fare.