Læs mere fra bloggen: Specialpædagogik i praksis
Jeg skrev sidste uge om det stormvejr der kan være i en specialklasse.
Den anden del af historien er så solstrålen. Der er åbenbart et kaos i drengen, nǻr han nu vælger at træde på en andens taske m.m. Vi går en tur i klasserne ofte i specialpædagogisk regi, og det gjorde vi også her. Her får jeg en snak med drengen.
Da jeg spørger den første dreng, hvad der er der sker inde i hans hoved, når han nu for det første spænder ben med vilje og så bagefter træder på tasken - kan han ikke sætte ord på det. Jeg spørger ham om han bare handler på impulser der kommer? JA siger han. Kan du prøve at sætte et billede på det der sker. Det kan han godt.
“Det er som en abe der sidder på en cykel i fart, som ikke holder ved styret, og samtidig basker vildt med armene”.
Man må jo sige det er et meget flot billede drengen formår at sætte på en kompleks problemstilling. Han vil gerne, men kan ikke styre det der er gang inde i hovedet på ham. Det kommer ud som uhensigtsmæssig adfærd. Det er derfor omsonst at skælde ud på ham. Det gør ham bare flov. Vi oplever ham når han spiller fodbold, at han ikke har de her udtryk. Der bliver den fysisk aktivitet åbenbart en kanal, for at få det ud er fylder inde i hovedet som aben på cyklen.
