Opdragelse - er det mit job?

Helt generelt synes jeg ikke, det er mit job at skulle opdrage børn. Mit job er at undervise, skabe relationer og vise et glimt af en fremtid, der kan blive deres på godt og ondt. Sådan har jeg i hvert fald set mig selv og min rolle som lærer - men måske går den ikke her i år 2023?

Det er ikke muligt for forældre at fjernstyre deres børn eller forberede dem på alle de forskellige situationer, børnene kommer i i løbet af deres skoletid, det er der ingen, der tror eller forventer. Det, vi dog kan forvente, er, at eleverne har sundt fundament at falde tilbage på, hvor de lige træder et skridt tilbage og overvejer, hvordan deres handlinger påvirker alle andre.

Folkeskolen kan rumme alle slags individer, hvis blot de spiller efter sammenlignelige regler. De regler, der sættes af samfundet, skolen, klassefællesskabet og i sidste ende os lærere, skal elever kunne indfinde sig under!

Det store spørgsmål er hvad vi gør, når det eleverne ikke byder ind på de skrevne og uskrevne regler, der er i skolen. Hvad gør vi, når elever havner i konflikter, fysisk såvel som verbalt? Er det okay, når læreren låser døren, så elever, der gentagne gange kommer for sent, bliver fanget udenfor klassen? Må man irettesætte en elev, der sidder med sine sko oppe på sæder og borde? Må man påtale, når nogle elever gør andre elever kede af det uden der hverken er blevet slået eller brugt ukvemsord?

Lærerjobbet år 2023 kræver i højere grad, at lærere skal håndtere det ovenstående af hensyn til de mange og for at komme tilbage til at alle overholder de fælles regler - men når forældrene høre, at lærerne blander sig i opdragelsen af deres børn, deler reaktionerne så oftest i to lejre: 1. Dem der er taknemmelige for den hjælpende hånd. 2. Dem der reagerer ved at blive sure og som ringer for at fortælle, at man ikke skal blande sig opdragelsen af deres børn.

Her er det vigtigt med klare linjer internt på skolen, så lærerne ved hvad de forventes at gøre og kan regne med, at der er opbakning fra ledelsen. For når forældrene henvender sig og er utilfredse, er det urimeligt svært at være i, hvis man samtidigt føler sig alene.

Forældrenes ønsker og forventninger til, hvordan vi lærere kan støtte og vejlede deres børn, er ofte urealistiske og langt fra den sandhed, vi arbejder i. Hvis der skal være tid til at undervise, kræver det, at eleverne selv kan impuls regulere med en lille smule hjælp fra voksne og ud fra de regler, der er sat. Det har unge mennesker sværere og sværere ved vurderer jeg. Hvis ikke eleverne har lært det hjemmefra inden for rimelighedens rammer, får lærerne en opgave, hvor de skal udføre det arbejde, forældrene burde have gjort selv - i sådanne tilfælde vil der være nogle forældre, der føler sig stødt.

Hvis man kan foretage denne opdragelse på en ordentlig måde, samtidig med at man passer sit job som underviser, har man min dybeste respekt! Og jeg håber, at ledelserne på skolerne får øjnene op for hvor svær er den opgave er, og hvor meget det betyder for lærerne, at ledelserne støtter dem og sætte rammer for, hvordan det arbejde kan udføres. Således at vi lærere kan holde til at være lærere, med at alt hvad det indebære anno 2023.